Funny People

InstruktionJudd Apatow

MedvirkendeAdam Sandler, Seth Rogen, Leslie Mann, Eric Bana, Jonah Hill, Jason Schwartzman, Aubrey Plaza, Maude Apatow, Iris Apatow, RZA, Aziz Ansari, Torsten Voges, Allan Wasserman, Rod Man, Wayne Federman

Længde146 min

GenreKomedie, Drama

IMDbVis på IMDb

I biografen23/10/2009


Anmeldelse

Funny People

3 6
Når latteren hører op

”Den her fyr er virkelig sjov. Hvorfor er han med i så mange dårlige film?”. Sådan ca. bliver det sagt om Adam Sandlers rolle i “Funny People”, og sjældent har en beskrivelse været mere rammende for netop Sandler, der bestemt har evnerne, men alligevel gang på gang har hovedrollen i den ene mere rædsomme film efter den anden.

I denne omgang har filmen dog lidt mere bid end de fleste af de tandløse film, han medvirker i. Her har han rollen som den selvglade stand-upper, der har smagt succesens frugter og nu laver middelmådige film på stribe, mens han tjener kassen. Rollen er med andre ord ikke så langt fra den, Sandlers offentlige fremtoning er.

Det er snart blevet en kliche i filmverden, at når en person får en livstruende oplevelse, bliver han et nyt og bedre menneske, men det samme sker ikke her, og da Sandlers figur George Simmons rammes af en livstruende blodsygdom, falder han i stedet ind i en spiral af selvmedlidenhed og lede over omverden. Han møder den usikre unge stand-up-komiker Ira Wright, der ganske vist ikke har megen sans for timing, men som kan skrive nogle hæderlige vitser. Simmons beslutter sig for at ansætte den unge fyr som skribent og støtte efterhånden, som sygdommen tager til, og inden længe agerer Wright både sjælesørger og rådgiver. Wright spilles overbevisende af Seth Rogen, der har smidt både skægstubbene og et par kilo til lejligheden og her fremviser, hvilken glimrende skuespiller han i grunden er.

Judd Apatow, der tidligere har stået bag film som “Knocked Up” og “The 40 Year Old Virgin”, har en evne til at balancere alvor og komik, og “Funny Peolpe” har bestemt også nogle gedigen sjove øjeblikke. Ikke mindst stand-up-sekvenserne er morsomme og en påmindelse om, at Sandler faktisk kan være rigtig skæg. I lang tid synes filmen dog også at fungere fortrinligt som en buddy-movie, hvori de to komikere nærmer sig hinanden, og et venskab opstår.

Her er det dog, at filmen for alvor knækker, og “Funny People” skifter spor fuldstændig og kommer i stedet til at handle om Simmons’ forsøg på at score sin gamle kæreste tilbage, selvom hun nu er gift og har fået børn. Enhver rest af humor forlader filmen til fordel for et sært ægteskabsdrama, der føles fuldstændig løsrevet fra den første del af filmen. Wright, som filmen ellers har brugt tid på at opbygge og givet både et spirende romantisk forhold og to venner, skifter pludselig fra hovedrolle til bifigur, og som resultat bliver hans del af fortællingen underligt uvedkommende. I stedet slæber filmen sig videre over to timer, mens man begynder at længes efter slutningen.

Hvad, vi derfor grundlæggende ender med, er to vidt forskellige værker placeret på samme filmrulle. Ingen af delene er deciderede skidte, men de klæder hinanden umådeligt dårligt. Det er synd og skam, når nu filmen ellers for en gangs skyld giver Sandler mulighed for at demonstrerer noget af den komiske vid, man ellers så sjældent ser fra ham. Mon denne film er tegn på, at han nu omsider er træt af den endeløse serie af middelmådige værker, han ellers så ofte har stået bag? I så fald er de voksende ambitioner meget velkomne herfra. Forhåbentlig får han er bedre film at vise talentet i næste gang.


Trailers

Kort om filmen

Ira Wright er skræmt fra vid og sans, da han får at vide, at han skal gå på scenen med sin stand-up-rutine lige efter legenden George Simmons. Men Simmons viser sig at være forfærdelig, og for en gangs skyld stråler Ira. Og da Simmons senere tilbyder ham et job, siger han selvfølgelig ikke nej. Som personlig assistent for George skal han imidlertid ikke bare skrive materiale til den succesfulde komiker, han skal også være hans støtte, mens han gennemgår behandling for en sygdom, som efter al sandsynlighed vil ende hans liv. Og ansigt til ansigt med døden tager George – med lidt hjælp fra Ira – sit liv op til overvejelse… mens han som den komiker, han er, brillerer med galgenhumor over for alt fra lægens svenske accent til Iras manglende held med pigerne.