Ghost Town
Udgivet 12. mar 2009 | Af: The Insider | Set på DVD
Engelske Ricky Gervais har haft en spøjs filmkarriere. Efter at have tilegnet sig international hæder og stakkevis af prestigefulde priser for sit uforlignelige arbejde på den britiske komedieserie “The Office” så det ud til, at verden lå for den karismatiske skuespillers fødder. Hvem ville dog ikke arbejde sammen med et så kreativt naturtalent? Men Gervais valgte at stemple den engelske filmindustri som uduelig, hvorefter han drog til USA og tog til takke med små biroller i mainstreamfilm som “Stardust” og “Nat på museet”, der havde andre (og sædvanligvis mindre interessante) skuespillere i de bærende hovedroller. Besynderligt. Men nu er den her omsider – den første spillefilm med Ricky Gervais i hovedrollen: “Ghost Town”.
På den anden side giver “Ghost Town” Gervais masser af plads til at demonstrere sit talent, for eftersom filmen er så traditionel, er der altså ingen lamslående twists eller mindeværdige biroller, som på nogen måde kan overskygge Gervais’ altdominerende præstation – end ikke den behagelige billedside. Og som ventet leverer briten en fyrstelig indsats som den kyniske tandlæge Bertram Pincus, der var klinisk død i næsten syv minutter grundet en hospitalsbrøler, og som kan se spøgelser overalt, efter at han vågner. En typisk charmerende Greg Kinnear spiller Frank Herlihy – blot et af de genfærd, som forfølger Pincus. Han vil have Pincus til at forpurre forholdet mellem sin enke Gwen og hendes nye kæreste, Richard, og så lover han, at ånderne efterfølgende vil ignorere den asociale tandlæge.
Men det er simpelthen en rendyrket fornøjelse at se Gervais agere en moderne Scrooge. Og nøjagtig ligesom Bill Murray i “En ny dag truer” formår Gervais at være barsk og kynisk, men samtidigt karismatisk og elskværdig, og mandens kølige attitude får denne cocktail af levende billeder til at glide let ned på trods af den heftige dosis sukker. Kinnear, Gervais og Téa Leoni, som spiller Gwen, har en fabelagtig kemi, og der er morsomme sketcher og replikker i hobetal, som sædvanligvis boltrer sig i uimodståelig, kulsort humor og opkvikkende romantik. Det er en skam, at historien ikke byder på flere uventede drejninger eller mindre sødsuppe, men i selskab med de sympatiske skuespillere og deres kærlige, fiktive alter egoer keder man sig aldrig.
Præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen-format. Indimellem ser “Ghost Town” en smule uskarp ud, og edge-enhancement dukker op i en håndfuld scener, men derudover er der kun positive ting at sige om udgivelsens transfer. Billedet er sædvanligvis knivskarpt, og detaljerigdommen er stor. Hverken udtværinger, komprimeringsfejl eller snavs forekommer nogensinde, og både kontrast- og farvegengivelsen er fremragende.
Det engelske Dolby Digital 5.1-mix er et af dens slags lydspor, der fungerer ganske godt til billederne, men på ingen måde overrumpler. Både subwooferen og baghøjtalerne er ofte tavse – under dialogscenerne bruges de ekstremt sjældent, men under udendørsscenerne eller andre sekvenser med større folkemængder er kanalnetværket mere aktivt. Men det er nu heller ikke fordi, man savner meget mere aktivitet. “Ghost Town” er jo først og fremmest en dialogdreven film, men en lidt mere livlig auditiv atmosfære havde været velkommen. Replikkerne er heldigvis oftest krystalklare, et par udmærkede panoreringer forekommer, og støj optræder aldrig.
Før dvd’ens menu dukker op, præsenteres man for trailere til “Burn After Reading”, “Fanboys” og “Journey to the Center of the Earth”. To korte dokumentarer befinder sig også på skiven: “Making Ghost Town” (22 min.) og “Ghostly Effects” (2 min.). Sidstnævnte giver os en lille bitte smule indsigt i tilblivelsen af filmens computereffekter. Den anden dokumentar bruger desværre en del tid på at genfortælle plottet, men den indeholder også flere fine interviews med alskens filmfolk og skuespillere, der arbejdede på filmen. “Some People Can Do It” (6 min.) er en montage af muntre fraklip fra optagelserne.
Kommentarsporet med David Koepp og Ricky Gervais skuffer beklageligvis. De to mænd er indimellem underholdende, men de holder ofte lange pauser, og de er hverken så humoristiske som håbet eller forventet. Koepp er en anelse tør, og Gervais bruger en masse tid på at fremhæve, hvor elendig duoen er til at indtale kommentarspor.
“Ghost Town” er et sødt, lille lystspil, som er traditionelt og forudsigeligt, men produktionens fænomenale ensemble gør filmen et kig værd for enhver romantisk filmentusiast. Ikke meget ekstramateriale medfølger på dvd’en, og det, som gør, er ikke just mageløst. Men transferet er glimrende, lydsporet er udmærket, og denne hjertevarmende komedie er oplagt at leje eller købe i disse kolde forårsmåneder.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet