I Told You I Was Trouble – Live in London
Udgivet 27. apr 2016 | Af: Lasse Martin Jørgensen | Set i biografen






Det er noget af en påstand, som koncertfilmen “I Told You I Was Trouble – Live in London” fremsætter i sin prolog: Amy Winehouses berømmelse skyldtes ene og alene hendes fremragende musik. Det vidner i hvert fald om en koncertfilm på en mission. Den vil skubbe det musikalske i forgrunden, og det skandaløse stof i baggrunden. Glem misbrug og død. Hør hende synge. Sympatisk projekt. Men kan man overhovedet det? Hvis denne koncertfilm viser noget, så er det netop, at musik og skandale er uadskillelige i tilfældet Winehouse.

Jeg køber den ikke. Stjernen Amy Winehouse eksisterer ikke uden skandalen. Hendes gennembrudshit handlede for pokker om at sige nej til at gå på afvænning! “This is It”, Michael Jackson-koncertfilmen, der udkom kort efter hans død, havde større held med et lignende projekt. Den viste forberedelserne til det, der skulle have været Jacksons sidste koncerter. Det var ganske vist ikke en Jackson i topform, men dog en mand i sit naturlige element, hvor det ekstreme talent i glimt fremstod helt klart og uforstyrret af privatlivets bizarre eskapader. Det var som at se en småfed og uskarp Diego Maradona lege med bolden i sin karrieres efterår. Ungdommens guddommelige skær trængte momentvis gennem det nu træge, jordiske hylster.

Enhver, der har set “Amy”, Asif Kapadias dokumentar fra sidste år, genkender de to gespenster, der hænger over forestillingen fra hver deres balkon. Til højre for Winehouse sidder hendes far. Ham, der talte hende fra at gå på afvænning og skamløst brugte hendes berømmelse til selvpromovering. Til venstre sidder førnævnte Blake. Hun skærmer øjnene mod scenelyset og spejder op mod hans plads under numrene. Mimer “I love you”. På den måde er koncerten hele tiden omgærdet af alt det, som denne film vil have, vi skal glemme. Det er ikke et nyt billede af Amy Winehouse. Det er det, vi kender.







Hvis man leder efter Amy Winehouses rene musikalske talent, uden misbrugsassociationer, skal man længere tilbage end 2006. Helt tilbage til åbningsscenen i sidste års “Amy”, hvor en helt almindelig 16-årig pige synger fødselsdagssang. Da var musikken endnu ikke smeltet sammen med skandalen. Men som superstjerne var hun altid allerede ude på ballade. Derfor lykkes denne koncertfilms ambition ikke. Man kan ikke adskille hendes musik fra skandalen. “I Told You I Was Trouble” – hun siger det selv.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet