Kvinder i for store herreskjorter
Udgivet 13. jan 2016 | Af: paideia | Set i biografen
Når pressematerialet til en film gentagne gange påpeger, at forlægget er en bog, som er blevet meget godt anmeldt og har vundet mange priser, så kommer det til sidst til at virke som en undskyldning. Efter at have set “Kvinder i for store herreskjorter” sad jeg i hvert fald tilbage med følelsen af, at man udmærket godt har vidst, hvor mislykket filmen var, men i desperation har forsøgt at appellere til publikums sympati for bogen. Nu har jeg så aldrig læst Gunnhild Øyehaugs roman “Vente, blinke”, så det eneste, jeg kan forholde mig til, er et halvhjertet miskmask af en film, der forspilder sit potentiale.
De tre hovedroller er kvinder i hver sin alder: en ung litteraturstuderende og amatørdigter, der længes efter kærligheden, en midaldrende performancekunster, hvis karriere er sat på sidelinjen af en graviditet, og en ældre forfatter, hvis karriere blev til ingenting efter den første bog og som nu arbejder i en trælasthandel. Der er tydeligvis et feministisk sigte, men jeg har svært ved at definere det. Det forløses ikke.
Det lykkes for Anne Krigsvoll at gøre forfatteren fra trælasten til en kompleks og interessant karakter, som jeg gerne ville have set mere af, men uheldigvis levnes der ikke meget plads til hende. De to andre kvinder forbliver éndimensionelle, mens Hallvard Holmen som filmens (i bogstaveligste forstand) vatpik aldrig bliver andet end pinlig. En af de få interessante elementer i er små animerede kridttegninger, der til tider dukker op. Uheldigvis bruges de alt for lidt og til tider med underligt plat effekt, som da tegnede møl flyver ud af røven på studinen, efter hun har haft sex første gang.
“Kvinder i for store herreskjorter” er en éndimensionel omgang, hvis eneste fordel virker til at stamme fra det litterære forlæg. At den er lavet, kan jeg måske acceptere (dansk film har lignende pinligheder som “Stativkortsælgerens søn” eller “Hjemve”), men at den skulle være værdig til at eksportere væk fra Norge, forstår jeg ikke.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet