Last Song, The

InstruktionJulie Anne Robinson

MedvirkendeMiley Cyrus, Greg Kinnear, Bobby Coleman, Liam Hemsworth, Hallock Beals, Kelly Preston, Stephanie Leigh Schlund, Nick Searcy, Melissa Ordway, Carly Chaikin, Nick Lashaway, Kate Vernon, Rhoda Griffis, Lance E. Nichols, Adam Barnett, Bonnie Johnson, Kricket Ichwantoro

Længde105 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen12/05/2010


Anmeldelse

Last Song, The

2 6
Hannah Montana – nu som tåreperser

Man skal naturligvis forsøge at nærme sig en film uden forventninger, men efter sidste uges horrible Nicholas Sparks-filmatisering “Dear John” gik jeg til denne uges ditto med omtrent den samme begejstring som en laboratorierotte til et medicinforsøg.

Så slem som “Dear John” er “The Last Song” dog langt fra, men ligefrem god vil det også være svært at betegne den. I hovedrollen har den “Hannah Montana”-sangeren Miley Cyrus, der her forsøger sig med en mere krævende rolle. Hun spiller den kronisk surmulende teenager Ronnie, hvis forældre er blevet skilt, og som får endnu mere at mugge over, da hun skal tilbringe sommeren hos sin far – spillet af Greg Kinnear – som hun stadig bebrejder for skilsmissen.

Hun er i det hele taget ved at flyde over med indre teenagervrede og går langs stranden i uklædeligt sort tøj, da hun møder den labre strandløve Will. Han taber sin milkshake udover hendes depressionsklæder og ligger derved grobunden til en spirende romance. Kort efter finder Ronnie en udsat skildpadderede, og da hun ringer til den lokale dyrebeskyttelse, dukker den solbrændte Will minsandten atter op. Der er kort sagt gjort klar til den helt store postkortscene med parret, der ømt læner sig mod hinanden i solnedgangen, mens nuttede små skildpaddeunger udklækkes og forsigtigt kravler af sted over strandsandet.

I hovedrollen er Miley Cyrus ikke ligefrem ved at vælte nogen bagover med sit enorme skuespiltalent, men hun har dog en vis naturlig kejtethed, som historien nyder godt af, og fremstår som en, man faktisk godt kunne møde på stranden. Det omvendte gør sig gældende for Liam Hemsworth, der ganske vist spiller glimrende, men som har sine afblegede tænder og sixpack imod sig og mere ligner en coverboy fra “Playgirl” end noget andet. Det viser sig ikke overraskende, at han er fra en stenrig familie, hvilket fører til de klassiske komplikationer, da hans forældre selvsagt er nogle kolde skiderikker.

Problemerne hober sig i det hele taget op i filmens anden halvdel, således at det næsten nærmer sig det farce-agtige. Stakkels Ronnie skal slås med de skilte forældre, et usikkert studievalg, Wills intrigante ekskæreste, en kriminel strandbums, beskydninger om tyveri og byens mistanke om, at det måske var hendes far, der i sin tid satte ild til den lokale kirke. Og det er endda kun begyndelsen på hendes kvaler. Som resultat bliver håndteringen ofte så henkastet, at filmen bliver mere sæbeopera end romantisk drama. Til gengæld afhjælpes historien gevaldig af Greg Kinnear, der som Ronnies far leverer en ganske formidabel præstation og håndterer det kulørte materiale med en nærmest heroisk soberhed, der er lige ved at gøre løjerne troværdige. Man ville gerne have set ham i en bedre film.

Med en titel som “The Last Song” går Hannah Montana-fans selvsagt ikke helt forgæves, og vi skånes ikke for lidt tvivlsom musik nær slutningen, men det er lykkeligvis hurtigt overstået. I bund og grund er filmen vel ikke frygtelig meget bedre end “Dear John”, men den er trods alt mindre udpenslende, en smule bedre spillet og en anelse mindre skamløs i sit forsøg på at få os til at græde. Og så er der trods alt også de nuttede små skildpadderunger til trøst.


Kort om filmen

Historien foregår i en lille Sydstatsbadeby, hvor den fraskilte far Steve Miller får mulighed for at få sin søn og stærkt utilfredse datter, Ronnie, som sommergæster. Han forsøger med alle midler at få Ronnie til at glemme New York for et par uger, men det er lettere sagt end gjort… Men I løbet af sommeren ændres omstændighederne dramatisk for dem alle.