Life of Pi
Udgivet 24. dec 2012 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Tag jer i agt, for her kommer én af årets mest hjertevarme, smukke, helstøbte og følelsesladede film. Med så megen positivitet i lasten kunne “Life of Pi” snildt have endt som en oversentimental affære, men ligesom Yann Martels roman er Ang Lees filmatisering en sober og vitterligt opløftende oplevelse.
Selv en dygtig instruktør ville formentlig have svært ved at overføre en så filosofisk og tænksom roman som “Life of Pi” til det hvide lærred. Når nu Ang Lees film ikke bare er vellavet, men helt og aldeles fremragende, skyldes det især den hærdede filmmagers indgående kendskab til sit medie og dets æstetiske kapaciteter. Visse scener i “Life of Pi” er så betagende, at man helt glemmer at trække vejret. Scenen, hvor Pi befinder sig på den synkende skude og til sidst ser det store skib gå til bunds, er så ufatteligt billedskøn (og chokerende), at man skal være ualmindeligt følelseskold for ikke at få en tåre i øjenkrogen. “Life of Pi” er simpelthen en uendeligt smuk film. Som et lille nik til bogen har Lee endda genskabt romanens efterhånden ikoniske forside, hvor hav og himmel smelter sammen til én stor illusion. Hvad er himmel, og hvad er hav? Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion?
Det er svært at sige, hvad der virker bedst i “Life of Pi”, for alting går op i en højere enhed. Det er slet ikke tilstrækkeligt bare at betegne den som god, klog eller imponerende… “Life of Pi” er en film, der fremhæver det bedste ved bogen og samtidig leverer forførende billeder, der er lige så smukke som de tanker, der udgjorde forlægget. Hvis man har mod på at åbne op og tage filmens budskaber til sig, kan “Life of Pi” vitterligt gøre én til et bedre menneske, og det er bestemt ikke noget, man kan sige om mange film.
På en eller anden måde har Ang Lee altså gjort det umulige: Han har lavet en mesterlig filmatisering af en bog, der ikke virkede, som om den kunne filmatiseres. Han har bevaret og anerkendt romanes filosofiske postulat, at hvis man har en tilstrækkelig stor tro, indgydes man med håb i selv de værste situationer. At tro på en gud, der findes i alle skikkelser og i alle religioner. Men Lees film handler først og fremmest om kærligheden… Kærligheden til ens familie, til ens elskede, til alle levende væsener og til alt, der hører til livet. “Life of Pi” er med andre ord en film om alle de essentielle ting i livet, som vi nogle gange har for travlt til at bemærke. Gør dig selv en tjeneste, og lad Ang Lee bruge 127 minutter på at minde dig om dem.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet