Magic in the Moonlight

InstruktionWoody Allen

MedvirkendeColin Firth, Emma Stone, Jacki Weaver, Eileen Atkins

Længde97 min

GenreKomedie, Drama, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen14/08/2014


Anmeldelse

Magic in the Moonlight

4 6
Standard-magi fra øverste hylde

Woody Allen har gjort det igen! Altså lavet en film. Det gør han hvert år. Sidste år var det den finanskrisefede “Blue Jasmine”. I år graver han tilbage til sin 2011-succes, “Midnight in Paris”, der var romantisk let i et postkortperfekt Paris. Dengang blev Owen Wilson teleporteret til jazztidens vilde 20’ere – nu vil Allen tilbage igen. Til 1920’ernes Sydfrankrig i en svindler-rom-com, hvor en tør brite og en sexet ungpige-magiker flirter i ren Woody classic-stil.

Hovedattraktionen i årets forestilling er entydigt Colin Firth – det plejer ellers at være kvinderne. Han lægger for som aldeles ugenkendelig tryllekunstner, den berømte Wei Ling Soo. Den britiske karakterskuespiller er verdensmester i at spille stivtør brite. Det gør han også her, men starter altså ud med kineserskaldet isse og drageoverskæg. Det glemmer jeg ikke inden næste Woody Allen-film. Han bliver hyret ind undercover for at afsløre Emma Stones all round clairvoyante måske-svindler, der kan læse tanker, gætte folks fortid og tale med de døde. Hun er blevet et hit hos en rig familie, som er fortryllet af hendes evner. Så meget at hun også må bestemme over deres penge.

Firths rationelle tryllekunstner og superkyniker skal afsløre svindleren. Men er det svindel? Hvis du kender Woody Allen, så kender du og finder svaret i hans forhold til livet og evigheden. Det er i øvrigt også ligegyldigt. Det er ikke dét, det handler om. Det handler heller ikke om religion, filosofi og videnskab, som den tørre brite storslået får det sagt. Det handler om den bløde magi, hverdagsmagien imellem os mennesker. Om mand og kvinde. Om at flygte i ly for regnen og kigge op på nattens stjernehimmel, hvilket er det, der sker for vores rationelle, britiske marsboer og den varmblodede, okkulte romantiker fra Venus i Emma Stones pigeflirtende figur.

På den måde er det meget klassisk Woody Allen, endda trukket lidt (for) hårdt tematisk op. “Magic in the Moonlight” nærmest tvangsfodrer med modsætningspar, som en uopfindsom dansklærer ville elske at diskutere på klassen. Men når jeg alligevel nød at blive undervist af Allen, så skal forklaringen findes i samspilskemien mellem Firth og Stone. Ung pige, der er forelsket i livet, og bitterbedrevidende mand, der kunne være hendes far. Sådan passer pengene for Allen. Frankrig – som den klassiske modsætning til USA – passer ham åbenbart også. Her bliver hans indre pessimist opblødt og nostalgisk romantiseret, som den gjorde det i “Midnight in Paris”, hvor drengen fik en pige – sådan sker det ellers sjældent hos den modsætningsfyldte new yorker.

Der, hvor jeg bedst kan lide Woody Allen, er, når han tør at ridse eller thrille i sin komiske overflade. Som mordplottet i “Små og store synder”, den eksistentielle tvivl i “Vicky Cristina Barcelona” eller skyggen af finanskrisen i sidste års “Blue Jasmine”. Det farlige gør ham godt. Her bliver det aldrig mere farligt end et svævende stearinlys rundt om ånden-i-glasset-bordet. Men ligegyldigt hvor meget Colin Firth har tvivlet på sig selv og tingenes tilstand undervejs, så børstes det hele let af, når lyset tændes igen. Det klæber ikke, men smagte fint.

Turen til Sydfrankrig er i den lettere ende af Woody-skalaen. Plotsløjfen er bundet hårdt og uden megen plads til fri leg, men aldrig mere forpligtende end når den bindes op til sidst, ja, så var det hele bare lidt ufarlig screwball-komisk hygge med et professionelt smurt lag af standard-magi ovenpå. Men når der står skrevet Woody Allen som afsender, så er det også godt nok. I hvert fald indtil næste år.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Den britiske tryllekunstner Stanley (Colin Firth) inviteres til Sydfrankrig for at afsløre et muligt svindelnummer. Her har den unge clairvoyant Sophie (Emma Stone) indlogeret sig hos en velhavende familie, som hun imponerer ved at tale med de døde og se ind i fremtiden.

Stanley er overbevist om, at hun er en svindler, men hans rationelle syn på verden bliver i den grad sat på prøve, da Sophie tilsyneladende har ret i samtlige af sine forudsigelser. Og pludselig befinder Stanley sig i store problemer – både professionelt og personligt.