Night Moves (2013)

InstruktionKelly Reichardt

MedvirkendeJesse Eisenberg, Dakota Fanning, Peter Sarsgaard

Længde112 min

GenreThriller, Suspense

IMDbVis på IMDb

I biografen11/09/2014


Anmeldelse

Night Moves

3 6
Miljøforkæmperne drukner i miljøskildring

Nogen tog engang en lille krølhåret dreng og delte ham i to. Operationen havde lykkedes perfekt, hvis ikke den lille purk i øjeblikket havde tabt sin jordbæris og blev opfyldt af modstridende følelser. Al den selvbebrejdende usikkerhed løb over i den ene klon – lad os kalde ham Michael Cera, mens den indestængte vrede imod verden løb over i den anden – lad os kalde ham Jesse Eisenberg. Da de to mænd voksede op, brugte de deres forskellige følelsesliv til at skabe ret så succesfulde karrierer som henholdsvis fjollet hyggelig og indebrændt muggen filmstjerne.

Og hvordan er det så relevant her? Jo, ved at bruge Jesse Eisenberg som en paranoid, indelukket økoterrorist, får “Night Moves” et udtryk, der langt hen ad vejen synes set før. Settingen er ny, men hans surmulende ansigt og passive aggressivitet føles rutinepræget og enstrenget. Især fordi “night Moves” ofte dvæler ved lange nærbilleder og et gråt mørke, der fint skildrer angsten, men også trækker noget kraft ud af den spinkle fortælling.

Når det fungerer bedst, er der en rugende paranoia i de langsomt opbyggede scener. “Night Moves” følger tre idealister/anarkister og deres plan om at sprænge en dæmning i luften. Men mere centralt end selve aktionen står de indbyrdes spændinger og det lange efterspil. Man hører kun eksplosionen, og den uskyldige mand, der slås ihjel, forbliver et navn i radioen. Et navn, som langsomt driver de medvirkende til vanvid. Det er et konsekvent valg, der trækker fokus væk fra den mere kontante spænding, selv om en scene om indkøb af store mængder sprængfarlig gødning giver sved på panden.

Alle tre hovedpersoner spiller godt – for Jesse Eisenberg sidder det selvfølgelig på rygraden, men han kan det sgu – blot har Dakota Fanning og Peter Sarsgaard henholdsvis to og en tredjedel af filmen til at gøre sig gældende. Sarsgaards ekssoldat når på den korte tid at blive ret uhyggelig, som han sidder i sin campingvogn og foregiver at vide alt om verden. Dakota Fanning har fint fat i en rigmandsdatter, der enten keder sig eller bekymrer sig helt vildt, men i hvert fald har fundet en skrøbelig overflade at skjule det hele under. Desværre bliver det knugende samspil til kedelige monologer.

De tre kommer ud af det idealistiske farmermiljø omkring Oregons smukke skove, der skildres som en sær blanding af hippie-fordragelighed og aggressiv egopleje. Langhårede surferdudes, der besynger naboens “epic” artiskokker og føler sig hævet over maskinsamfundet. “Night Moves” forsøger at vise balancen imellem at være tilfreds med sin egen rigtighed og voldeligt at ville udbrede den til andre. Problemet er, at det økologiske solcelledrevne menneske hurtigt bliver en så irriterende størrelse, at jeg tog afstand fra ham, ligegyldigt om han kommer med udstrakte hænder eller en bombe under armen.

“Night Moves” følger de allerede frelste, og identifikationen med deres radikale synspunkter kan være svær at opnå. Den eneste stemme, der taler imod voldelige handlinger, er en mand, der er bange for at få ransaget sin økologiske bondegård af FBI. “Night Moves” er god som en næsten satirisk fremstilling af den grønne bølge. Der, hvor den fejler, er dens fokus på ensom paranoia. Jeg synes, at det ville blive en bedre film, hvis gruppen blev sammen, og de sociale spændinger fik lov at eksplodere. Tænk, hvis der var bare én, der sagde til Jesse Eisenberg, at han skulle holde op med at sidde og mukke.


Trailer

Kort om filmen

De tre passionerede miljøaktivister, Josh (Jesse Eisenberg), Dena (Dakota Fanning) og Harmon (Peter Sarsgaard) arbejder sammen, om den mest ekstreme sabotageaktion nogen af dem har medvirket til; sprængningen af en stor dæmning. Aktionen får uforudsete konsekvenser – konsekvenser som skal vise sig at blive skæbnesvanger for de tre aktivister.

Josh, Dena og Harmon vender tilbage til deres hverdag i forsøget på at holde lav profil, men begynder hurtigt at mærke det psykiske pres af deres store hemmelighed. Efterhånden som paranoia og mistillid kryber ind i de sammensvornes hoveder, begynder idealismens skyggesider at vise sig.