Night Moves
Udgivet 8. sep 2014 | Af: Anders Brendstrup | Set i biografen
Nogen tog engang en lille krølhåret dreng og delte ham i to. Operationen havde lykkedes perfekt, hvis ikke den lille purk i øjeblikket havde tabt sin jordbæris og blev opfyldt af modstridende følelser. Al den selvbebrejdende usikkerhed løb over i den ene klon – lad os kalde ham Michael Cera, mens den indestængte vrede imod verden løb over i den anden – lad os kalde ham Jesse Eisenberg. Da de to mænd voksede op, brugte de deres forskellige følelsesliv til at skabe ret så succesfulde karrierer som henholdsvis fjollet hyggelig og indebrændt muggen filmstjerne.
Når det fungerer bedst, er der en rugende paranoia i de langsomt opbyggede scener. “Night Moves” følger tre idealister/anarkister og deres plan om at sprænge en dæmning i luften. Men mere centralt end selve aktionen står de indbyrdes spændinger og det lange efterspil. Man hører kun eksplosionen, og den uskyldige mand, der slås ihjel, forbliver et navn i radioen. Et navn, som langsomt driver de medvirkende til vanvid. Det er et konsekvent valg, der trækker fokus væk fra den mere kontante spænding, selv om en scene om indkøb af store mængder sprængfarlig gødning giver sved på panden.
De tre kommer ud af det idealistiske farmermiljø omkring Oregons smukke skove, der skildres som en sær blanding af hippie-fordragelighed og aggressiv egopleje. Langhårede surferdudes, der besynger naboens “epic” artiskokker og føler sig hævet over maskinsamfundet. “Night Moves” forsøger at vise balancen imellem at være tilfreds med sin egen rigtighed og voldeligt at ville udbrede den til andre. Problemet er, at det økologiske solcelledrevne menneske hurtigt bliver en så irriterende størrelse, at jeg tog afstand fra ham, ligegyldigt om han kommer med udstrakte hænder eller en bombe under armen.
“Night Moves” følger de allerede frelste, og identifikationen med deres radikale synspunkter kan være svær at opnå. Den eneste stemme, der taler imod voldelige handlinger, er en mand, der er bange for at få ransaget sin økologiske bondegård af FBI. “Night Moves” er god som en næsten satirisk fremstilling af den grønne bølge. Der, hvor den fejler, er dens fokus på ensom paranoia. Jeg synes, at det ville blive en bedre film, hvis gruppen blev sammen, og de sociale spændinger fik lov at eksplodere. Tænk, hvis der var bare én, der sagde til Jesse Eisenberg, at han skulle holde op med at sidde og mukke.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet