Okay
Udgivet 26. mar 2002 | Af: Benway | Set i biografen
3
6
“Okay” er en underholdende men ganske ordinær komedie.
Filmen er skrevet af Kim Fupz Aakeson som senest har gjort sig bemærket med den meget kritikerroste “Små ulykker”. “Okay” er dog tættest i tonen på “Den eneste ene” som Fupz Aakeson også skrev manuskript til. Der er dog sket en udvikling idet historien fylder mere og personerne ikke længere blot er karikaturer. De er overbevisende mennesker af kød og blod, og indeholder alle de fejl og mangler som alle vi andre gør.
Handlingen kører i to sideløbende spor. I det ene følger vi den lille families trængsler, og i det andet ser vi Martins “befrugtning” af et lesbisk par. Det sidste handlingsspor fylder ikke så meget, og det er heldigt for det er ret uinteressant. I det hele taget lider filmens handling af at være en reprise af noget vi har set utallige gange før, og formodentlig bedre fortalt. Det er dog modigt at forsøge at fortælle denne historie som en komedie, og det lykkedes heldigvis uden at man får dårlig smag i munden. Slutningen af filmen, som ikke skal røbes her, har dog en vældig uforløst tone over sig. Den virker mere som et postulat end som en realistisk udgang.
Filmens styrker er de let genkendelige situationer samt de mange morsomme replikker som der bliver sagt. Fupz Aakeson har evnen til at finde på lige den perfekte formulering når personerne siger et og mener noget ganske andet. F.eks. da Nete opdager at faderen er i bedring og nok kommer til at skulle bo hos dem noget længere. “Det er fint. Nej altså det jo fantastisk”.
På skuespillerfronten er der ikke meget at beklage sig over. Alle udfylder deres roller udmærket, men de eneste der for alvor brænder sig fast er Paprika Steen og Ole Ernst. De formår begge at tilføje deres roller noget mere end manuskriptet ligger op til. Paprika Steens største bedrift ligger i at hun giver rollen en sårbarhed, der gør hendes figur udholdelig, ellers kunne man meget let afskrive Nete som en følelseskold bitch. Ole Ernst fremstår som en mand der allerede har resigneret og taget afsked med livet. Det virker derfor stærkt da han endelig begynder at tage sig lidt sammen.
“Okay” er en ganske morsom komedie, der dog tynges af en tone af forudsigelighed.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet