Kunsten at marchere i ring

“Pingvinmarchen” tog chancer. En dokumentar om pingviner med fortællere i førsteperson, hvis man da kan sige det om en pingvin? Det er ikke set før eller siden, så vidt jeg ved. Det blev da også til en Oscar. Nu tager man så en ny chance. Man laver en sequel. Fortælleren fra første parket er skrottet. Til gengæld er historien den samme. Fuldstændig den samme. Den her march går ikke frem, men rundt i ring.

’Den Pingvin-Blanding er jeg jo blevet spist af med før – det har jeg jo set!'. Sådan var min reaktion stort set hele vejen igennem den anden march over isen med pingvinerne. I denne toer ser vi historien, som vi så i “Pingvinmarchen”. Vi får det hele genfortalt. Episode for episode. Ja, der bliver ligefrem genbrugt klip fra “Pingvinmarchen”. Så galt er det. Filmproducenter må da gå ud fra, at deres publikum har set den første, hvis man laver en mere? Det har jeg. Hvorfor skal jeg så død og pine trækkes gennem det hele igen? Åh mand, det har jeg jo set!

Det er ret ærgerligt. “Pingvinmarchen” udforskede en historie, der, ud over at være et ægte naturfænomen, er meget fascinerende og direkte spændende til tider. Den sidste del af “Pingvinmarchen 2” dykker lidt dybere ned i den afsluttende del af den første, hvor de unge pingviner skal marchere for første gang. Desuden er der en smuk, ja, nærmest eskapistisk del med Kejseren (som hovedpingvinen omtales), der svømmer. Disse to momenter fanger den del af “Pingvinmarchen”, der gjorde den god. Her ville jeg gerne se mere, men det kom alt for sent i marchen.

Men man har også taget ved lære på den gode måde. Man har valgt at skrotte de ulidelige fortællere fra den første. Man har frosset Søren Sætter-Lassen og Alexander Feliks Flis ud. Nu har man kun Sofie Gråbøl. Hun har til gengæld smidt mor-fortællerstemmen fra den første og påtaget sig en mere naturdokumentarisk tone. Det er dejligt. Tydeligt fokus på naturen og ikke også det påtagede familiekomediedrama. Nu føles det ikke så mærkeligt blandet længere.

Og så har isen på Antarktis altså aldrig set smukkere ud. Det ser bedre ud end på den første tur. Det er ikke for sjov, at pingvinerne er blevet døbt kejsere, når man ser dem stå badet i sollyset. Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt det hele er iscenesat? Kan man virkelig få så flotte skud af pingvinerne så tæt på? Både på land og i vand? Meget imponerende!