Sausage Party
Udgivet 7. sep 2016 | Af: Anders Baad Mai | Set i biografen
“This is the End” var ikke enden på makkerskabet imellem Seth Rogen og Evan Goldberg. Men “Sausage Party” er en ny begyndelse for de to. Den første animation, men det føles alligevel som en Rogen/Goldberg-classic. Med ekstra kød på de eksplicitte billeder. Her findes der muligheder, som de to sjovere ikke har haft tidligere. Og de bliver brugt… Og misbrugt! Men selv om humoren foregår nede hos pølsen, så har selv en liderlig ristet med det hele et ægte hjerte. Der kan koges og steges!
Og det kan de nok kun tillade sig, fordi det jo bare er mad, vi ser blive hakket i småstykker. En kartoffel, der bliver skraldet og kogt, bliver for den her Mr. Potato Heads synspunkt pludselig en torturscene. En sennepskrukke, som falder på gulvet og smadrer, bliver pludselig et levende væsen, hvis blod og indvolde flyder ud, som var det under Vietnamkrigen. De ekstreme torturscener er den ene del af den ekstremt humoristiske mønt. Den anden er sex.
Hvem havde troet, en film om liderligt mad ville udvikle sig til en film om religion? Igen bruges animationsskiftet fra menneske til mad kløgtigt. En film om mennesker, der tilbeder forskellige religioner. Der læser ‘Frelserens’ ord forskelligt og hader hinanden af den grund. Der ukritisk overgiver sig til en løgn. Ja, den film var nok ikke blevet det store hit derover i ‘Guds eget land’. Men indsæt så animeret mad i stedet for mennesker, og du har “Sausage Party”. Her er kun død i enden og en forsikring om, at du bør leve dit ene liv, imens du har det.
“Sausage Party” er “Toy Story”, hvis legetøjet kom grufuldt galt afsted, konstant var liderlige, bandede og satte spørgsmålstegn ved selve meningen med det hele. Så altså “Toy Story” minus Pixar plus Seth Rogen og Evan Goldberg. Det er “This is the End” i animeret udgave. Det er sjovt og ubegavet. En rigtig pølsefest.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet