En historie om en søhelt

Det bliver næsten ikke mytologisk større på dansk. Peter Wessel aka Tordenskjold, der har fået opkaldt tændstikker og værtshuse op efter sig. En af de største krigshelte, som Danmark og Norge har haft, hvis man skal tro historien. Det skal man ikke, hvis man skal tro den her historie.

For det her er ikke “American Sniper”, hvor vi følger den patriotiske kriger, der både er good guy, den bedste soldat og en sand helt. For som bekendt så er det kun i USA, at de tror på fejlfrie helte. Derfor er “Tordenskjold & Kold” heller ikke historien om, hvordan Viceadmiral Wessel dristigt vandt slaget over svensken i Dynekilden for cirka 300 år siden. Derimod er det historien om det, der skete efter Den Store Nordiske Krig. Om tomheden efter den adrenalin-pumpende søkrig. Om en officiel helt, der måske først og fremmest var dum og heldig frem for at være en ægte hero.

Det er Jakob Oftebro, der er “Barry Lyndon”-opportunisten, Tordenskjold. Han knepper, drikker og brækker sig igennem den tomhed, han nu oplever efter krigen. Og selv om det er en historie fra begyndelsen af 1700-tallet, så ligger ’golddigger' og ’fuck it' naturligt i hans ordforråd, imens vild rockguitar spiller op. Måske fordi det bare er én historie – og ikke Historien. Det er Kolds historie. Kammertjeneren. ”Det er min historie,” siger han i indledningen, hvor Tordenskjold dør i duel. Nu skal vi finde ud af, hvordan det gik så vidt, at søhelten døde i duel til en svensker.

På den måde leger Erlend Loes manuskript fiffigt med historie-begrebet. Kan historien være objektivt sand? Nej, naturligvis ikke. Det er altid en beretning, en fortælling, fortalt af et menneske med sit blik på, hvad der skete dengang. Og i Kolds øjne er Tordenskjold en liderlig latino, der lyver sine bedrifter større, end de var, for at få fisse og sælge de souvenirs – krus og kanon – som Kold sælger, når Tordenskjold er ude at underholde om Dynekildens vilde slag. Jo vildere historien bliver, jo vådere bliver de unge korset-piger i deres ungmø-trusser. De vil knalde en kendt.

Men nu skal tomheden erstattes med mening. Den findes for enden af et road-trip til Hannover, hvor den noble Miss Norris venter sammen med en fremtid med børn og hund. Turen bliver som Dantes Guddommelige Komedie, som Tordenskjold keder sig med at læse. Komedie og tragedie. Fisse på slottet og dueldød på åben mark. Derfor er det ikke kun helten, der trues af tomhed. “Tordenskjold & Kold” går også lidt i tomgang. Også selv om turen går forbi Hamburg med de sorte kvinder. Det er gentagelse på gentagelse. Måske som livet? Alligevel slutter turen med den fineste manuskript-sløjfe.