Truslen fra det røde Hollywood

Dalton Trumbo er måske ikke et navn, de fleste kender. Kun hardcore filmnørder. Men når man begynder at remse de film op, som han har skrevet manuskript til, så begynder det at dæmre. Hans bedst kendte film er uden tvivl “Prinsessen holder fridag” med Gregory Peck og Audrey Hepburn og selvfølgelig “Spartacus” med Kirk Douglas i hovedrollen. Det interessante ved de to film er, at Trumbos navn ikke stod på nogen af manuskripterne. Han var nemlig udstødt af Hollywood for at være kommunist. Bandlyst.

Begyndelsen på Den Kolde Krig under McCarthy-æraen i USA ødelagde således mange karrierer og liv i en vanvittig jagt på kommunister, der blev anset som landsforrædere. “Trumbo” fortæller historien om en af de få kommunister, der endte med noget, der ligner en sejr. Da den berygtede kongreskomite for uamerikansk aktivitet begynder sin heksejagt i Hollywood, er Dalton Trumbo en af de mest produktive og succesfulde manuskriptforfattere i byen, men efterhånden som folkestemningen begynder at vende og gamle venner begynder at falde fra, bliver det sværere og sværere for ham at arbejde. Det ender til sidst med en fængselsdom for foragt for kongressen og en prominent position på Hollywoods ‘sorte liste’ over forfattere, skuespillere og andre filmfolk, man nægter at ansætte.

Bryan Cranston har ikke den store fysiske lighed med med Trumbo, men det lykkes ham at indgyde rollen med netop det vid og den verbale sprængkraft, man skulle forvente af en forfatter på hans niveau. Cranstons komiske timing fornægter sig ikke i leveringen af indtil flere fantastisk skarpe replikker. Der er dog lykkeligvis ikke tale om nogen helgenkåring af manden. Så vi får lov til at se, hvilken effekt hans til tider monomaniske talent havde på familien, som da han nægter at komme ud for at spise fødselsdagskage med resten af familien, da de fejrer den ældste datter. Både genial og krukke.

I en film, der skildrer Hollywood i dens guldalder, er det dog forståeligt nok birollerne, der stjæler en hel del scener. Mest af alt Helen Mirren som den øretæveindbydende sladderjournalist Hedda Hopper, der med nærmest religiøs iver og slet skjult skadefryd bruger alle kneb for at opsnuse og udrydde den røde trussel i filmbyen. Louis C.K. spiller Arlen Hird, der er en sammenskrivning af en del af forfatterne på den sorte liste. Komikeren, der nok er mest kendt for sin reality comedy-serie, “Louie”, gør det overraskende godt i en dramatisk rolle. Dean O’Gorman har smidt dværgeskægget fra “Hobbitten” og demonstrerer en skræmmende lighed med en ung Kirk Douglas.

Trumbo handler mest af alt om forrædere. Selvfølgelig kommunisterne, der anklages for at være det, men i højere grad de venner og bekendte, der for at redde deres egne skind var villige til at bryde forbindelser eller selv pege fingre. Det centrale spørgsmål er, hvad der egentlig er antiamerikansk. Som sådan taler “Trumbo” selvfølgelig mest til sit hjemmepublikum, og der er, som man skulle forvente, også en del paralleller og referencer til mere nutidig politisk retorik i det land.