Under the Skin

InstruktionJonathan Glazer

MedvirkendeScarlett Johansson

Længde108 min

GenreSci-Fi, Drama, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen12/02/2015

Anmeldelse

Under the Skin

4 6
Sort, sort film og enke

Mærkelig. Det modsatte af normal, der vel bare betyder gennemsnitlig, noget, som er set og oplevet før. “Under the Skin” er mærkelig, jeg har aldrig oplevet en som den. Det ved “Under the Skin” godt, at den er. Mærkelig. Den svælger i det. Den svælger i et væsen med paryk, pels og Scarlett Johansson-dragt på, der dræber skotske normalmænd med stive pikke, som bare vil kneppe. Imens kører Scarletts ukendte motorcykelven hurtigt rundt og rundt til en støjende strygerlyd. Jeg forstod ikke det hele, men det meste var godt. På en mærkelig måde.

Det begynder med et støjende lydspor, nogle uklare hvisk, så et øje. Wruuum. En motorcykel på en regnvåd vej. Han henter et lig af en kvinde fra vejkanten ind i sin hvide varevogn. Hvor kom den fra? Aner det ikke. Den hvide varevogn er et hvidt intet-rum indeni, hvor en anden kvinde, der ligner liget, bytter sig til en ny identitet. Den døde kvinde fælder en tåre. Hun ligner lidt Scarlett Johansson. Det gør den levende kvinde også, der vinker motorcykelvennen farvel og kører ind til skotske Glasgow. For at tale med folk. For at flirte med mænd, studere menneskeracen. Måske er hun et rumvæsen? Måske er hun genfærdet af den døde kvinde? Måske så meget. Aner det ikke.

Hun minder mig om Mr. Oscar fra den surrealistiske vanvidsfilm “Holy Motors”, der også leger med identiteter og dyrker det mærkelige. Det ene øjeblik er “Under the Skin” krybende sci-fi, hvor de flirtende (pikke)mænd ender deres dage i sorte rum med en nøgen Scarlett foran sig. De synker ned igennem gulvet. Og bliver der, hvor de kan se på alle de andre nøgne mænd, hun har slået ihjel. Måske som hævn? Måske var liget i begyndelsen en misbrugt kvinde eller alle misbrugte kvinder, der nu tager hævn på mænd. Eller bare på de mænd, der misbrugte hende? Aner det ikke.

Andre øjeblikke er Scarletts tur igennem Glasgow i sin varevogn næsten en nyrealistisk lurertur. Hun har skjult kamera på, og fra hendes perspektiv lures der på virkelighedens almindelige mennesker. Der handler på gågaden. Der i hvidt og grønt er på vej til Celtickamp. Og som gerne vil sludre med den kønne kvinde i bilen. De aner ikke, de er med i en film. En slags dokumentar, sci-fi, hævn, Scarlett Johansson. Det er mærkeligt.

Men “Under the Skin” er også lidt for bevidst om sin mærkelighed. Scarletts mystiske sorte enke forsøger sig med en ægte relation til et andet menneske. En mand hun møder i bussen. Han vil også gerne kneppe hende, de gør det, men hun stopper ham, sætter sig forskrækket op og undersøger underlivet med en bordlampe. Jeg aner ikke, hvad hun laver. Hvad det betyder. Det ved hun, at jeg ikke gør. Pludselig kører der rødt fars på et transportbånd imod en ildvild, rød ovn efter nok et gulvdrab. Det ser klamt, fedt ud. Råt kød, der brænder op. Som kvinder, der behandles som kød? Eller mænd, der brændes op i Scarletts helvede? Hmm.

Normalt kan være godt, flot, men også forventeligt. Set før. Det kan ikke indvendes imod månedens film i Cinemateket. Et vildt eksperiment, der ikke smadrer genrebegrebet, men er ligeglad med det. Håner det. Genre er for umærkeligt til “Under the Skin”, der ikke vil være som film er flest. Hvilket måske ikke er så mærkeligt.

Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Scarlett Johansson står i centrum som den mystiske kvinde, der iklæder sig jordiske klæder – og sætter ud på en mystisk færd gennem det mindst mystiske landskab, man kan forestille sig: Et nutidigt Skotland befolket af unge og midaldrende mænd i fodboldtrøjer eller windbreakers. Det er ikke bare realistisk iscenesat. Det er autentisk. Jonathan Glazer har filmet med skjult kamera, mens Scarlett Johannson iklædt paryk og billig pels gik rundt i Glasgows gader eller prajede folk fra førersædet i en varevogn. Fik en snak i gang. Tog sig tid. Flirtede. Lokkede mændene med hjem. Og gav dem en mørk overraskelse, som kunne være taget ud af en Salvador Dalí-drøm.