Sort, sort film og enke

Mærkelig. Det modsatte af normal, der vel bare betyder gennemsnitlig, noget, som er set og oplevet før. “Under the Skin” er mærkelig, jeg har aldrig oplevet en som den. Det ved “Under the Skin” godt, at den er. Mærkelig. Den svælger i det. Den svælger i et væsen med paryk, pels og Scarlett Johansson-dragt på, der dræber skotske normalmænd med stive pikke, som bare vil kneppe. Imens kører Scarletts ukendte motorcykelven hurtigt rundt og rundt til en støjende strygerlyd. Jeg forstod ikke det hele, men det meste var godt. På en mærkelig måde.

Det begynder med et støjende lydspor, nogle uklare hvisk, så et øje. Wruuum. En motorcykel på en regnvåd vej. Han henter et lig af en kvinde fra vejkanten ind i sin hvide varevogn. Hvor kom den fra? Aner det ikke. Den hvide varevogn er et hvidt intet-rum indeni, hvor en anden kvinde, der ligner liget, bytter sig til en ny identitet. Den døde kvinde fælder en tåre. Hun ligner lidt Scarlett Johansson. Det gør den levende kvinde også, der vinker motorcykelvennen farvel og kører ind til skotske Glasgow. For at tale med folk. For at flirte med mænd, studere menneskeracen. Måske er hun et rumvæsen? Måske er hun genfærdet af den døde kvinde? Måske så meget. Aner det ikke.

Hun minder mig om Mr. Oscar fra den surrealistiske vanvidsfilm “Holy Motors”, der også leger med identiteter og dyrker det mærkelige. Det ene øjeblik er “Under the Skin” krybende sci-fi, hvor de flirtende (pikke)mænd ender deres dage i sorte rum med en nøgen Scarlett foran sig. De synker ned igennem gulvet. Og bliver der, hvor de kan se på alle de andre nøgne mænd, hun har slået ihjel. Måske som hævn? Måske var liget i begyndelsen en misbrugt kvinde eller alle misbrugte kvinder, der nu tager hævn på mænd. Eller bare på de mænd, der misbrugte hende? Aner det ikke.

Andre øjeblikke er Scarletts tur igennem Glasgow i sin varevogn næsten en nyrealistisk lurertur. Hun har skjult kamera på, og fra hendes perspektiv lures der på virkelighedens almindelige mennesker. Der handler på gågaden. Der i hvidt og grønt er på vej til Celtickamp. Og som gerne vil sludre med den kønne kvinde i bilen. De aner ikke, de er med i en film. En slags dokumentar, sci-fi, hævn, Scarlett Johansson. Det er mærkeligt.

Men “Under the Skin” er også lidt for bevidst om sin mærkelighed. Scarletts mystiske sorte enke forsøger sig med en ægte relation til et andet menneske. En mand hun møder i bussen. Han vil også gerne kneppe hende, de gør det, men hun stopper ham, sætter sig forskrækket op og undersøger underlivet med en bordlampe. Jeg aner ikke, hvad hun laver. Hvad det betyder. Det ved hun, at jeg ikke gør. Pludselig kører der rødt fars på et transportbånd imod en ildvild, rød ovn efter nok et gulvdrab. Det ser klamt, fedt ud. Råt kød, der brænder op. Som kvinder, der behandles som kød? Eller mænd, der brændes op i Scarletts helvede? Hmm.