Undercover
Udgivet 23. nov 2016 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Jeg går undercover. For at slippe for Linda Petersens opkast og tyndskid i en film, der får “Blå Mænd” og andre af Mick Øgendahls største værker til i sammenligning at være dansk stand-ups guddommelige komedier. For Casper Christensens jokes i munden på en evigt idiot-stirrende Linda P. er så pinlige, at alle medvirkende i “Undercover” burde gå under jorden som minimum frem til jul.
Uheldigvis bliver de to på flugt jagtet af Omar med guldkæder, der vil have sine penge tilbage assisteret af et hold håndlængere, som taler for hårdt yalla-dansk med omvendt kasket. Nu må de to have hjælp fra vennen Burhan, som Linda P. kalder for Turban, fordi han jo er sådan en Mellemøsten-type, og så rimer Burhan på Turban. Og så holder Turban, undskyld, Burhan jo belejligt ikke jul her på den 24. december. Han holder i stedet Ramasjang, siger Linda P. Tø-hø, hun mener jo nok Ramadan, det andet er jo en DR-kanal. Hø!
Selv om det kan være svært at sende et snap, når man er en stirrende idiot, så kommer nordmanden Thorbjørn alligevel til undsætning, hvilket giver senior-stand-upperen Carsten Bang mulighed for at gøre grin med, at Thorbjørn jo nok er fra Sverige eller Finland. Men det er han ikke. Han er fra Norge. Det gør Paprika Steens politichef til gengæld sjov med, der siger noget med nordmænd og olie. Og at hun var med i et gangbang og tog coke, da hun selv var på undercover-mission engang. Her savnede jeg Mick Øgendahl, måske Thomas Wivel eller endda en jubilæumsaften med “Hatten Rundt”. “Undercover” er under alt andet.
’Du kan gøre det,' siger Linda P. som en usjov reference til Ole Wedel fra Thy med kone fra Thailand. Nej, det kan du ikke, Linda. Dit mundlort er ikke en tyndskid værd. Bliv i Svendborg, eller gå under jorden. Go’ Lorte Jul.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet