Van Wilder: Freshman Year

InstruktionHarvey Glazer

MedvirkendeJonathan Bennett, Kristin Cavallari, Jerry Shea, Nestor Aaron Absera, Kurt Fuller, Steve Talley, Nic Nac, Meredith Giangrande, Chase Anderson, Linden Ashby, Paul Bednarz, Tim Blanchard, Drew Branch, Bobby Browning, Mike Brune, Corey Crocker, Ondie Daniel, Heather Elberson, Nicholas Giancola, Julie Guy, Jackey Hall, Daniel Hirsh, Noel Holston, Alana Jordan, Breann Katt, Irene Keng, Matthew Kent, Nicholas Kerves, Scottie Knollin, Shawn Knowles, Micheal Leath, Dennis Luciani, Shaun Lynch, Lynn McArthur, Patrick McDonald, Faye Yvette McQueen, Hayes Mercure, Darryl D. Moore, Debra Moss, Shahrooz Nateghi, Brandon Near, Bill Pacer, John Fitzgerald Page, Robert Peterson, John Pleasant, Mike Pniewski, Yvette Rachelle, Brett Rice, Mike Santoro, Sonny Shroyer, Brian Spencer, David Suri, Allie Taylor, Sonya Thompson, Terrie Thompson, Joe Walsh, Steve Warren, Michael Blake Woodruff, Joe Woodyard, Mandy Yaughn

Længde96 min

GenreKomedie

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Van Wilder: Freshman Year

2 6
Langt, langt under bæltestedet (og enhver standard for film)

Normalt anser jeg det som god kutyme at se de foregående film, når der skal anmeldes sequels eller prequels, men denne gang er jeg glad for, jeg lod være. Sandsynligheden for at en sådan eskapade ville resultere i, at jeg sprang ud over min altan på fjerde sal, og at min dvd-afspiller ville bryde sammen, var overhængende stor.

Her følger resuméet: pis, lort, pik, patter, race-stereotyper, en hund med store nosser, mere lort og en reklame for iPhone.

Der er ingen grund til at spilde mere spalteplads på handlingen, for der sker vitterligt ikke mere. Aldrig er jeg stødt på en film, hvor så stor en del af handlingen har at gøre med fækalier. Der er rent faktisk op til flere scener i filmen, hvor man forventes at grine af folk, der spiser hundelort og snot eller smører sig ind i det. Humoren i filmen taler helt og aldeles til 12-årige, der er begyndt at flirte med seksualitet og oprør, men der er så meget halvpornografisk sex og nøgenhed i filmen, at den umuligt kan være møntet på så unge mennesker. Gennem lidt simpel, Sherlock Holme’sk deduktion kan man altså konkludere, at skaberne af filmen har ment, at der nok findes mennesker over 16-17 år på et mentalt udviklingsstadie som 12-årige til, at filmen kunne tjene sit budget hjem. Det er deprimerende, at de tænker så lavt om folk. Endnu mere deprimerende er det, hvis de har ret.

Der er dog noget, der taler for, de tog fejl, for filmen røg direkte på dvd. Alt andet ville også være urimeligt for så elendig en film. Politisk korrekthed er bestemt ikke noget, man nødvendigvis bør stile efter, men når det modsatte præsenteres på så infantil og usympatisk vis som i “Van Wilder: Freshman Year”, er det anstødeligt uden andet formål end at underholde ved hjælp af de laveste, mest racistiske og homofobiske fællesnævnere. Blandt karaktererne finder man en asiatisk kvinde, der giver den som luder med ordene ”you likey, likey”, en konstant skæv jamaicaner, en nørdet kineser med stærk accent, som i øvrigt hedder Yu Dum Fok, en skabsbøsse uden seksuel selvkontrol og en flok sadistiske militærfolk. Og så er der selvfølgelig de sædvanlige klichéer fra college-film: den smarte festabe, de liderlige piger og – sørme ja – pigen, som vor helt har svært ved at komme i bukserne på.

Som om historien og karaktererne ikke var nok, skal vi også plages med et hamrende irriterende soundtrack. Flere scener byder på tidens mest hæslige genre, amerikansk high school-rock, men ikke nok med det – der er også masser af mickey mousing. Det betyder kort fortalt, at når karaktererne laver en bevægelse eller en mine, udtrykkes det yderligere med et lille stykke musik. Vi kender det fra tegnefilmene, hvor det bruges til at understrege en komisk situation, mens det i nærværende film bruges som et forsøg på at gøre noget komplet latterligt mere spiseligt og letforståeligt.

Der er absolut intet godt at sige om “Van Wilder: Freshman Year”. Jo, vent: Den slutter! Man præsenteres dog for blandede følelser, når dette stykke makværk endelig er overstået, for nok er det rart at have overlevet de godt halvanden time, men samtidig melder der sig en lyst til at æde et helt glas sovepiller i desperation over, at verden er nået til et punkt, hvor et professionelt filmhold rent faktisk vil lægge navn til den slags – og at det samtidig kan sælges.
Video

Præsenteret i anamorphic 16:9. Lige så elendig som filmen er, lige så hamrende godt er billedet. Det er knivskarpt, farverne er vidunderlige, og kontrasten svinger ikke det mindste. Edge enhancement og farveblødning er helt og aldeles fraværende, og eneste komprimeringsfejl er en minimal smule blocking, som en sjælden gang opstår på større flader med blød overgang i skyggen. Måske nogen
skulle headhunte transferteknikeren til en producent med nogle lidt bedre produktioner.

Audio

Dolby Digital 5.1. Lyden formår næsten at leve op til billedet. Både bas, mellemtoner og diskant er knitrende sprøde, og det amerikanske high school-rock får en næsten uretfærdig god behandling. Musikkens elementer bruges aktivt i alle kanaler og tilføjer det en tredimensionel rumlighed.

Ekstramateriale

Der er (heldigvis) intet ekstramateriale på dvd’en.

“Van Wilder: Freshman Years” er uden sammenligning den værste film, der nogensinde har siddet i min afspiller. Historien og karaktererne er simpelthen så uhørt ligegyldige, ulækre og usympatiske, at det er til at brække sig over. Hvordan det er lykkedes en så nederdrægtig film at få så god behandling rent visuelt og auditivt, kan man kun stille sig undrende over for. Det er dog det eneste, der trækker dvd’ens samlede gennemsnit op på to stjerner. Nå ja, det trækker selvfølgelig også op, at der ikke er noget ekstramateriale, for hvem gider glo på det til denne film?