For mange monstre kan fordærve… En koreansk landsby!

Jammeren. Sådan er den direkte oversættelse af titlen “The Wailing”. Og jeg skal da love for, at indbyggerne i den lille bjerglandsby Goksung har grund til at jamre. Stort set alle typer horrormonstre hærger byen i denne alvorlige, uhyggelige, hyggelige og helt igennem vanvittige horrorfilm.

For der er noget helt, helt galt i Goksung. Politimanden Jong-Goo bliver kaldt ud til et mord. Her finder han en af landsbyboerne siddende på en veranda med det hvide ud af øjnene. Han er dækket i blod og ildrødt udslæt. Hele familien er slået ihjel. Ligene ligner at være blevet flyttet. Alt er blodigt. De finder gerningsstedet. Hvad er han for et sindssygt menneske?, spørger én sådan cirka. Det vil jeg også gerne vide. Indledningen indkapsler ganske godt min følelse hele vejen igennem “The Wailing”. Hvad er det dog, der sker?!

Først er der noget med et udslæt, man kan dø af. Hernæst kommer så spøgelserne, dæmonen, besættelsen, zombierne, shamaner og det okkulte. Og sågar en mand i ble med ildrøde øjne, der spiser døde hjorte. Asiatiske horrorfilm har altid været garant for monstre i topklasse. Der var Sadako fra “Ringu”, haletudsemonstret fra “The Host” og monstret over dem alle, Gojira. Her har man så satset på alle på én gang. Det forvirrer først og fremmest. Jeg fandt aldrig sammenhængen mellem monster 1 og monster 2 og så videre.

Men selv om monstrene er mange og gerne på samme tid, så hindrer det altså ikke “The Wailing” fra at skabe en stemning, der er ubehagelig. Det er her, hvor asiatiske horrorfilm er niveauer over den gennemsnitlige amerikanske. I Østen stiger stemningen op, og det er det, der skaber uhyggen. Her er pludselige skrig ikke målet. For jeg sprang ikke i mit sæde og skreg ikke undervejs. Det var dejligt. Dejligt uhyggeligt.

Uhyggen kan blive lost in translation. De koreanske skuespillere agerer bare anderledes end i vestlige film. Hvor Vesten græder, så hyler de i øst. Når koreanere er skræmte, så ligner de ‘The Three Stooges’. I “The Wailing” skal seks mand nedlægge en zombie, hvilke veksles til uhensigtsmæssige grin. Den mærkelige humor bliver kun understreget af pludselig pruttejokes. Jong-Goo er lige blevet overfaldet. Datteren kommer med rent tøj på politistationen. Så slår hun en prut og går. Jeg forstår ikke altid koreanere.