Double Tap er regel nr. 2. Skyd altid to gange, når du vil dræbe en zombie. Sådan var det i “Zombieland” – nu gentages reglerne i “Zombieland: Double Tap”.

Jeg havde egentlig glemt reglerne. Det er da også 10 år siden, at Jesse Eisenberg præsenterede sine mange regler for at overleve i en verden med zombier, hvor der endnu ikke var tænkt på serien “The Walking Dead”.

Dengang var samspillet imellem Jesse Eisenbergs nørd og Woody Harrelsons voldsparate enspænder friskt. Og det var kækt, når Columbus’ leveregler stod skrevet på skærmen med tydelige 3D-bogstaver.

Året efter var der premiere på “Kick-Ass” med samme glimt i øjet – også forfriskende, men færdigbrugt i 2013, da “Kick-Ass 2” fulgte op.

Men historien om “Zombieland” fortsatte aldrig. Og det var måske okay – jeg har ikke savnet endnu et ironisk zombie-roadtrip med noget på hjerte. Men så blev det 2019.

Nu har instruktør Ruben Fleischer endelig fået Rhett Reese og Paul Wernick til at skrive en undskyldning for at samle det originale hold i “Double Tap”. Det er en tynd undskyldning.

For til forskel fra Reese og Wernicks arbejde på “Deadpool 2”, så er der ingen ny idé i “Zombieland 2”, der føles, som om den blev skrevet i 2009.

Abigail Breslin tilbage som Little Rock insisterer ganske vist på ikke at blive kaldt ‘lille pige’ af Tallahassee – som enhver kvindekarakter siger til enhver mandekarakter i Hollywoodfilm anno 2019. Den regel er der vist efterhånden styr på!

Men derudover er det det samme. Manuskriptet finder hurtigt en hurtig undskyldning for at splitte gruppen op, hvilket betyder nyt roadtrip igennem zombieland, hvor der skal skydes zombier til en kæk kommentar, imens jeg primært glæder mig til den uundgåelige cameo med Bill Murray – ellers ville det jo ikke være helt det samme.

For det er det. Der er popkulturelle referencer til “Dawn of the Dead”, “The Walking Dead” og ret mange til “Terminator 2”, der jo beviste, at en toer kan være bedre end originalen – og helt sin egen.

Ingen af delene gælder “Double Tap”, der dog ikke for alvor er dårlig. Bare heller ikke det modsatte. Men mest så 2009 – så ligegyldig.

Nyskabelsen er Zoey Deutch, der er dum og blondine og klædt i lyserødt, men som en anden Reese Witherspoon nok gemmer på mere end øjet ser. Det ser man tydeligt!

Det hele sættes tydeligt op i “Zombieland: Double Tap”, der slutter lige så sikkert, som en zombie splatter, når den bliver skudt.

Men jeg husker nu igen regel nr. 2. Skyd altid to gange for at sikre, at den er død. Det må nu være tilfældet med fortællingen om “Zombieland”.