Panikken stiger iblandt de store filmstudier i USA, hvor mobile dvd-udlejningsbokse kaldet Redbox begynder at true studiernes indtjeningsprocenter.
Redbox er et koncept fra firmaet Coinstar, som går ud på at opsætte nemt tilgængelige dvd-udlejningsbokse, der nogenlunde svarer til en sodavandsautomat eller lign., og som folk så nemt, hurtigt og billigt kan leje film fra.
Filmene lejes for blot 1 dollar per dag, og den billige pris lagt sammen med deres nemme og konstante tilgængelighed har fået filmstudierne op af stolen.
For imens at Redbox har fået Coinstars indtægter op med 110%, så er salget af dvd-film gået ned med 13,5 % i den første halvdel af året. Dette har ført til, at Universal har nægtet at supplere Redbox med film, hvilket har fået Coinstar til blot at købe dem i normale butikker i stedet for at få dem fra distributørerne.
Her stopper kampen dog ikke, da 20th Century Fox – som også er imod Coinstars metoder – har bedt butikkerne om ikke at sælge noget til Redbox, før nye udgivelser har været på markedet i 30 dage, således at dvd-salgene får et boost.
Også Sony Pictures er gået til kamp imod Redbox, men dog på hel anden vis. Studiet har indvilget i at sælge billigere film til Redbox til gengæld for, at de efter udlåning ikke sælger dvd’erne billigt, men derimod destruerer dem.
#11 frz 15 år siden
Dvd-salget er faldet, ergo tjener de ikke det samme, hvilket skyldes den utroligt nemme og billige måde folk kan leje film på.
Nice regler de har i USA, hvad angår udlejning af film! Må de så også fremvise deres film for publikum gratis? Som i at en lærer/elev viser sin klasse en film, han lige har købt? (Kan huske, at det _altid_ var et problem i folkeskolen og gymnasiet)...
#12 kasperfmn 15 år siden
#13 wimmie 15 år siden
Men ja, det er billigt som bare pokker - ikke som de 45 kr man betaler for en premierefilm i Blockbuster - det er jo vanvittigt .
#14 Thomsen 15 år siden
Helt ærligt, hvad med at sætte dig bare en smule ind i tingene, Karl Smart? Filmselskaberne kan skrive, hvad de vil i deres advarsler. Det betyder *ikke*, at de på nogen måde er gældende lov.
Du får et hint: Prøv at slå den amerikanske "first-sale doctrine" op. Det er nemlig den lov, der betyder, at filmselskaberne mister bestemte rettigheder i forhold til den enkelte dvd, så snart de har solgt den videre. Det er flere gange ved de amerikanske domstole blevet fastslået, at det bl.a. betyder, at den amerikanske forbruger har ret til at udleje sine dvd'er. I modsætning til Danmark, hvor Foreningen af Danske Videogramdistributører har gjort et voldsomt lobbyarbejde gennem årene for at bibeholde alle rettigheder, så kan alle og enhver i USA købe en stak dvd'er i nærmeste forretning og begynde at udleje dem.
Her er lidt læsestof til dig:
http://en.wikipedia.org/wiki/First-sale_doctrine#A...
http://en.wikipedia.org/wiki/DVD_Consumer_Rights#S...
#15 Kiksmann 15 år siden
Men spørgsmålet er nu nok mere om Universal og Fox ikke har ondt i røven over at der er nogen som har fået en større succes uden at de får hele kagen selv??