”I 1998 var reality-tv endnu ikke det massive fænomen, som det siden skulle blive, og på mange måder er ‘The Truman Show’ en slags pendant til ‘The Social Network’ som en udstilling af samtidens mindre charmerende sider.”
– Søren Ildved om Peter Weirs “The Truman Show”
I anledning af den kommende premiere på “The Way Back” har Filmz kigget på de betydeligste værker, som den australske instruktør Peter Weir har stået bag – deriblandt “Picnic at Hanging Rock”, “Døde poeters klub” og “Master and Commander: Til verdens ende”.
Læs mere i Filmz-artiklen: The Peter Weir Show – instruktørens film og karriere.
#31 Lord Beef Jerky 13 år siden
#32 Fellaheen 13 år siden
kan man?
#33 Skeloboy 13 år siden
Det gør du så - ret meget endda
#34 Bruce 13 år siden
Selvfølgelig da. Jeg ser absolut heller ikke filmen som den største åbenbaring, som intellektuelt flytter rundt på mine brikker. Men jeg kan godt lide film som Truman Show og Pleasantville, som på underholdende vis trods alt formår at gøre noget af det, som jeg altid brokker mig over, at mainstream Hollywood film ikke gør.
Hvis en auteur defineres ved at have et særligt kunstnerisk udtryk, er det så i sig selv en kvalitet, eller er det blot et frankofilt ord, man kan og skal tiljuble? Det kommer vel først og fremmest an på det kunstneriske udtryk, om det er værd at "samle på" overhovedet. Dernæst vel, at det kunstneriske udtryk ikke ender op med at blive en kliché. Men hvad er der modsat i vejen med, ikke at blive fanget ind af et specielt kunstnerisk udtryk? At eksperimentere?
Som elite idrætsmand lærer man, at man kun bliver bedre til at performe "opad", hvis man også lærer at udvide sit performance repertoire "nedad". Weirs resumé er ganske imponerende og ikke til at sætte i bås. Der er både skidt og kanel og det tager jeg hatten af for og derfor finder jeg det også altid spændende at høre om en ny Weir film, fordi jeg ikke ved, hvad jeg kan forvente.
Og ja, så finder jeg absolut Master & Commander en af de bedste "naval films", der er lavet. Det er ikke i de få action sekvenser, som i sig selv er intense nok til at gøre Michael Bay blå i hovedet af misundelse, at de filmiske styrker ligger, men i skildringen af besætningens omgang med hinanden, hvorledes man fungerer som en enhed i fred og krig selvom skibet er et klassedelt samfund. Weir er, om ikke andet, altid god for en vældig atmosfærisk oplevelse i sine film.
#35 Fellaheen 13 år siden
#36 Lord Beef Jerky 13 år siden
#37 BN 13 år siden
Den ret er og bliver din. ... JEG forbeholder mig så til gengæld retten til at synes, at din udtalelse om manglende kvaliteter i 'Truman Show' er fuldstændig surrealistisk.
#38 Skeloboy 13 år siden
Yesyes, det var nu ikke så meget det, det var mere din bemærkning om, at Da Vinci-Mysteriet ikke kunne nævnes i en diskussion om litteratur
#39 Riqon 13 år siden
Wow... netop soundtracket syntes jeg var helt fantastisk! :)
#40 Fellaheen 13 år siden
Hvis det kunstneriske udtryk ender med at blive en kliche er det vel ikke lavet af en "auteur". Jeg ved ikke om begrebet er så godt, men det er vel dækkende for, hvem der (forsøger) at lave kunstfilm og almindeligt-underholdene film. Auteur-begrebets grundidé er vel at én mand har kontrol over filmproduktionen i alle dens enkeltheder og at hans vision skal skinne igennem - dvs. på trods af andre indblandede, på trods af kapital, osv. En film som Spejlet af Tarkovskij ville næppe være blevet lavet uden Tarkovskij selv, det samme kan ikke siges om Dead Poets Society, The Truman Show eller Inception. Instruktører som Weir eller Nolan laver film, der er under indflydelse fra mange forskellige instanser, de stammer ikke fra instruktørerne selv, der blot er et led i et større maskineri.
Man kunne sige: central og decentral instruktion, hvor den centrale er af mere kompromisløs og personlig karakter og den decentrale er mere modtagelig overfor strømninger i samfundet, økonomiske, politiske, publikumsmæssige interesser. Man kunne også sige: den ene, auteur-processen, er en ren proces, en ren oversættelse fra tanke eller "ånd" til film, hvor den anden er tilfældig og kaotisk og egentlig bare reproducerer vante idéer om, hvordan en film skal være, og bare lader tingene køre af sig selv. Ligesom kapitalismen... og naturen for den sags skyld - den her "økonomisering" eller kaoset i selve tilblivelsesprocessen, der hindrer den menneskelige ånd i at udfolde sig.
Hvad er der i vejen med ikke at blive fanget ind af et bestemt "kunstnerisk udtryk"? Det ved jeg ikke, det skal vel bare være kunst og så bliver det hurtigt mere eller mindre personligt, for kunst kommer jo fra ånden, og ånden fra enkeltindivider, ikke massen, eller summen af individerne og deres økonomiske handlinger.
Jeg har desværre ikke fået set Master & Commander.
@Skeloboy: Da ikke i en diskussion om "god litteratur"? Eller hvad? og lad være med at sige at "god litteratur" er et subjektivt begreb, please.