Filmz kan som de første eksklusivt vise den første teaser-trailer til det danske low-budget-mordmysterie “Mord på mere end én måde”, der er lavet af holdet bag drengerøvskomedien “Brutal Incasso” fra 2006.
Se traileren i videoen herunder.
Da Filmz’ Johan Albrechtsen (The Insider) anmeldte “Brutal Incasso” på dvd skrev han bl.a.: ”Selv med langt større budgetter og mere erfarne teknikere og skuespillere formår én som Anders Thomas Jensen sjældent at konstruere noget lige så fornøjeligt.”
“Mord på mere end én måde”, der har et budget på 200.000 kr., fortæller historien om den klodsede, men godhjertede privatdetektiv Johnny, der rodes ind i en mystisk mordsag på et slot, hvor han imod sin forventning finder sig selv indespærret sammen med en gruppe særdeles suspekte personer under en voldsom storm.
Hovedrollen spilles af den forholdsvis ukendte Steffen Nielsen, der dog med roller i film som “Krokodillerne” og “Det perfekte kup” er et kendt ansigt i den danske filmundergrund.
Filmen er instrueret af Jonas Kvist Jensen og produceret af Morten Hjorth.
“Mord på mere end én måde” vil blive udgivet direkte til dvd og Blu-ray i løbet af foråret 2011.
#1 tiany 13 år siden
Det er sgu god stil.
Jeg er lidt spændt på at se den :)
#2 cyberzed 13 år siden
#3 AlienJunkie 13 år siden
#4 dyg 13 år siden
#5 cyberzed 13 år siden
#6 Bobby Singer 13 år siden
#7 davenport 13 år siden
#8 esben 13 år siden
Har i også scoret en visning i Cinemaxx denne gang? :)
--
Esben
Esben
#9 Tulle88p 13 år siden
Tror ikke det er butleren ;-) Hvordan kan nogen have set filmen når den først kommer ud til næste år?
#10 cyberzed 13 år siden