Filmz mener: Filmfans er religiøse – på godt og ondt

Spørg en kristen om Gud findes. Spørg en Real Madrid-fan om alle Barcelona-spillere filmer. Eller spørg en hardcorefan af Marvel eller Wes Anderson om de forgående film i serien alle er perfekte. Svaret er et stort, fedt og ukritisk ”JA!”

Filmfans har en formidabel evne til kun at se det positive ved deres favorit-franchise eller ditto instruktør, hvilket er både begejstrende herligt og kedeligt diskussionsdræbende.

Torsdag var der premiere på Wes Andersons film “The Grand Budapest Hotel”. Han er en instruktør, der har en stor gruppe af meget dedikerede fans, der elsker alt, hvad han laver. En af de største fans af Anderson er en dansk filmjournalist, der flere gange utvetydigt har erklæret, at ingen Wes Anderson-film er bedre end andre – de er alle geniale og perfekte, forstås.

Den slags filmpassion er fantastisk til at mobilisere forelskelse i film – det er der brug for. Men samtidig så dræbes enhver diskussion om filmene hurtigere, end man kan nå at sige Bill Murray. Det er en skam. For fanmiljøer lever af snak, debat og forventninger om og til film. Selve filmen er blot kirsebærret øverst på kagen, men filmsnakken er de knasende makroner, der gør, at vi ser frem mod det næste kirsebær.

I den anden ende findes dem, der er på tværs af film-religionerne. Dem, som sætter en ære i at være i opposition til alt, der er mode og mainstream. Her kan det lyde, at alle film fra eks. Marvel eller Wes Anderson skam måske nok er kirsebær, men i så fald er de dyppet i lort. Det diskussionsdræber også. Det er nuancerne, som her dyppes i lort.

Derfor er det herligt at opleve, at diskussionstråden til ugens Filmz-toppen: De bedste Marvel-filmatiseringer er fyldt med forskellige meninger og alternative lister. I sådan en diskussion er det en fornøjelse at være filmfan. For absolute sandheder burde kun være for religiøst troende (og Real Madrid-fans). Med mindre vi naturligvis taler om Coen-brødrenes film. Alt de laver, er jo perfekt, det ved alle…

Hvad mener du?