Som nævnt i sidste uge så er det i nat, at der vil blive indført et nyt log in-system på Filmz. Der vil i den forbindelse være noget nedetid.
Vi vil gøre alt for, at dette skifte generer så lidt som muligt, men der vil dog være en markant ændring, idet alle eksisterende adgangskoder i det interne system vil blive nulstillet.
Alle brugere vil få tilsendt en mail på den e-mail-adresse, de har oplyst i deres profil, om at koden er nulstillet.
Benytter man log ind via Facebook eller OpenID, vil man ikke være ramt. Man kan derfor med fordel allerede nu skifte til at anvende en af disse to metoder.
Det nye system indføres af flere årsager. En af dem er at anvende samme log ind-system til alle sites i newz Media-regi, deriblandt Filmz og newz.dk. En anden fordel ved det nye system er understøttelse for en lang række log ind-metoder. Ud over Facebook og OpenID vil det fremover også være muligt at anvende Google, Twitter, LinkedIn, myOpenID, Yahoo!, VeriSign, Flickr, WordPress og Blogger.
Har man allerede en bruger på begge sites, der er tilknyttet samme e-mail-adresse eller anvender enten Facebook eller OpenID til at logge ind, vil disse brugere automatisk blive fusioneret.
Der vil også ske en mindre ændring på siden, idet log ind-knappen forsvinder fra sin vante plads og kommer op i toppen af siden over banneret.
Update: så er det nye system online, og oplever du problemer kan du smide en mail til [email protected] eller skrive i tråden
#1 Kviesgaard 13 år siden
Bliver interessant at se, om jeg har en profil i morgen, eller om det her bliver sidste indlæg fra min side?
#2 Collateral 13 år siden
#3 BN 13 år siden
#4 Collateral 13 år siden
#5 Kviesgaard 13 år siden
Takker for oplysningen. I morgen ser vi om den holder vand eller om vi efterfølgende er på r.ø.v.e.n.
#6 NightHawk 13 år siden
Jeg har nemlig ikke modtaget nogen mail fra Filmz.dk endnu.
#7 Kruse 13 år siden
#8 NightHawk 13 år siden
Ok. :)
Ja, man bliver jo altid lidt nervøs, når der skal foretages de her ændringer. Mener det gik galt for et par stykker mht. deres profiler, sidst der blev ændret på systemet herinde. :)
#9 Lord Beef Jerky 13 år siden
#10 Kviesgaard 13 år siden
For mig gik det da fuldstændig i kludder, sidste gang Filmz lavede en ændring/ opdatering. Måtte oprette min profil forfra igen, da jeg ikke kunne hitte ud af hvordan jeg skulle få den overført til det nye system. Derfor bliver jeg en anelse nervøs, når nye ændringer annonceres.