Tilbage i april udkom det første nummer af det danske, digitale filmmagasin Cut!, som har den tidligere Filmz-skribent Andreas Ebbesen Jensen som chefredaktør. Og i det nyeste nummer, som kan hentes gratis via iTunes og læses via en iPad, har Filmz’ Johan Albrechtsen også en artikel om “Captain Phillips”-instruktøren Paul Greengrass.

Se også: Paul Greengrass afviser også rygter om ny Bourne-film med Matt Damon.

I sin portrætartikel skriver Johan om alt fra Greengrass’ opvækst over hans arbejde som journalist på engelsk tv til hans nyere succes i Hollywood, der ikke mindst skyldes hits som “The Bourne Supremacy” og “The Bourne Ultimatum”.

Greengrass er snart aktuel med den autentiske thriller “Captain Phillips” med Tom Hanks, som udkommer herhjemme torsdag den 24. oktober. Johan har i øvrigt været i London og interviewe Greengrass (se nyhedsbilledet), og det interview kan du se i næste uges Filmz TV!

I det nye nummer af Cut! kårer redaktionen også de bedste filmmordere, og Andreas Ebbesen Jensen har skrevet en artikel om Hollywoods manglende opfindsomhed, der stiller skarpt på den enorme bølge af reboots, prequels og fortsættelser, som er skyllet ind over filmbranchen.

Klik her for at downloade det nyeste nummer af Cut!



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Jb-film 11 år siden

Bruno (6) skrev:
Det er lavet til iPad, så det er nok et meget godt bud.


Apple er blevet nationsomklamrende - intet styrer udenom iPad!
Gravatar

#12 Slettet Bruger [276031792] 11 år siden

Jb-film (11) skrev:
Apple er blevet nationsomklamrende - intet styrer udenom iPad!


Okay så...!
Gravatar

#13 The Insider 11 år siden

#10, tak! :-)
War. War never changes.
Gravatar

#14 Batsy 11 år siden

The Insider (9) skrev:
#8, haha! Tusind tak, Erlingur :-) Vi krydser fingre for en bedre film end etteren - den kan vel ikke blive værre?


Altså jeg var nu meget glad for den, men den kan sagtens blive bedre især nu hvor den sejeste og fedeste superhelt nemlig batman. Som self er der kun for at give klø til flødebolle helten og for ham til at fremstå som en 10årig dreng!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: