Filmz til skræmmende “Nattens dæmoner”-visning i den svenske ødemark!

Al håb om en god nats søvn ovenpå festlighederne blev også udraderet, da vi bevægede os indenfor og blev mødt med dunkelt lys, en stribe spøgelseslignende aktører og den sagte lyd af foruroligende klokkespil. Den intimiderende stemning påvirkede især Bjørn, som jeg hurtigt faldt i snak med over et glas vin og pindemadder i lokalerne ovenpå. Han havde vundet sin plads i en konkurrence, men som hans øjne vågede over det svagt belyste lokale, overvejede jeg, om det overhovedet var en god idé, at en så tilsyneladende følsom sjæl deltog.

Min intuition blev da også bekræftet, da en ildsjæl af en skuespiller forklædt som gespenst (med alt hvad dertil hører af lagner og kridhvid makeup) pludseligt fór ud af et skab. Stakkels Bjørn blev så forskrækket, at han med et skrig faldt om på gulvet, hvorefter to venlige finner, Ivan og Janne, hjalp ham tilbage på benene. Og det var langtfra kun Bjørn, der blev chokeret af dette uventede intermezzo.

Da folk havde skreget færdigt, troppede en tavs, stirrende stuepige pludseligt op og ledte os nedenunder, hvor en række gamle stole var blevet stillet op. Her blev vi sat over for et stort lærred, hvor “Nattens dæmoner” snart skulle udfolde sig over for vores sarte øjne. Med en ofte storskrigende Bjørn ved siden af mig kunne jeg her hurtigt konkludere, at James Wan er ferm til at skræmme folk fra vid og sans.