En af årets mest skræmmende film, James Wans “Nattens dæmoner”, udkommer meget snart herhjemme på dvd og Blu-ray. Og i forbindelse med filmens forestående hjemmevideo-udgivelse blev Filmz inviteret til en særvisning af filmen i Sverige.

Nadia Parbo var modig nok til at drage af sted, og sammen med 16 andre sjæle blev hun fragtet til et afsides beliggende hus spækket med spøgelser og dæmoner, der hurtigt fik skrålene til at runge!

Vi anmelder snart “Nattens dæmoner” på Blu-ray her på Filmz, men i mellemtiden kan du læse Nadias rapport fra visningen i Sverige og se en frygtindgydende video fra arrangementet. Hvis du altså tør!

Det var en stormfuld og kold vinternat, da jeg – sammen med 16 andre udvalgte fra flere forskellige lande – ankom til den mørke ødegård en times kørsel uden for Stockholm. I træet hang en mand fra et reb, og vi gøs alle sammen af skræk.

Al håb om en god nats søvn ovenpå festlighederne blev også udraderet, da vi bevægede os indenfor og blev mødt med dunkelt lys, en stribe spøgelseslignende aktører og den sagte lyd af foruroligende klokkespil. Den intimiderende stemning påvirkede især Bjørn, som jeg hurtigt faldt i snak med over et glas vin og pindemadder i lokalerne ovenpå. Han havde vundet sin plads i en konkurrence, men som hans øjne vågede over det svagt belyste lokale, overvejede jeg, om det overhovedet var en god idé, at en så tilsyneladende følsom sjæl deltog.

Min intuition blev da også bekræftet, da en ildsjæl af en skuespiller forklædt som gespenst (med alt hvad dertil hører af lagner og kridhvid makeup) pludseligt fór ud af et skab. Stakkels Bjørn blev så forskrækket, at han med et skrig faldt om på gulvet, hvorefter to venlige finner, Ivan og Janne, hjalp ham tilbage på benene. Og det var langtfra kun Bjørn, der blev chokeret af dette uventede intermezzo.

Da folk havde skreget færdigt, troppede en tavs, stirrende stuepige pludseligt op og ledte os nedenunder, hvor en række gamle stole var blevet stillet op. Her blev vi sat over for et stort lærred, hvor “Nattens dæmoner” snart skulle udfolde sig over for vores sarte øjne. Med en ofte storskrigende Bjørn ved siden af mig kunne jeg her hurtigt konkludere, at James Wan er ferm til at skræmme folk fra vid og sans.

Efter filmen forklarede mine to nye, finske venner, Ivan og Janne, med tydeligt bævrende stemmer, at de da ikke var bange, men alligevel var turen hjemad præget af nervøs hvisken og gispende åndedræt. Man skal passe på, hvor man tager hen i den stille, svenske vinternat…



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 tricopulus 10 år siden

spoooooooooooooky :-)
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#2 Ericmase 10 år siden

Holy shit, det vil jeg dalme gerne have prøvet! Det må fandme have været virkelig uhyggeligt! Sejt gået, Nadia!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#3 elwood 10 år siden

Det var så uhyggeligt at The Insider var nødt til og fake en sygdom, så han "desværre" blev forhindret i og tage med...
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 The-new-meister 10 år siden

Kæft hvor fedt det er da vidst for en vær gyser ensusiast:)
Gravatar

#5 wimmie 10 år siden

Lyder fedt! :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#6 Hive 10 år siden

Heh. Jeg er egentligt meget glad for at det ikke var mig der så filmen i de omgivelser, jeg syntes den var rigeligt uhyggeligt under "normale" omstændigheder. :p
Gravatar

#7 Morpheus 10 år siden

Lyder mega creepy. Tror bare jeg ville springe over:P

Filmen udkom dog d. 23. December da en kæde brød streetdate på den :)
Gravatar

#8 KasperBS 10 år siden

LORTEFILM, skulle aldrig være lavet...Den er pisse uhyggelig...alt for uhyggelig!
Gravatar

#9 akerman 10 år siden

Haha. Classic Bjørn.
Gravatar

#10 Mikkel Abel 10 år siden

Super fed ide til et arrangement og endnu federe, at nogle rent faktisk gider bruge tid på at lave sådan noget. :)

Og jep, filmen er altså udkommet herhjemme!
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: