I denne uge vender det japanske megamonster Godzilla tilbage til de danske biografer, hvor det asiatiske kulturikon atter terroriserer biografgængerne med sit skingre skrål og sin foragt for menneskehedens infrastruktur.

Den nye “Godzilla” er instrueret af engelske Gareth Edwards, som Filmz TV interviewede for flere år siden, da han var aktuel med den stemningsmættede monsterfilm “Monsters”.

Vi mødte forleden både Edwards og filmens hovedrolldeindehavere: Aaron Taylor-Johnson (“Kick-Ass”) og Elizabeth Olsen (“Martha Marcy May Marlene”), som snart er aktuelle i Marvels “Avengers: Age of Ultron”. Og vi talte med trioen om alt fra Godzillas forhistorie og computereffekter til tennisbolde og kontroversielle t-shirts(!).

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 Morpheus 10 år siden

Rigtig godt interview, som altid.

Det er fedt du får så meget ud af dem, samtidig med det bare føles så naturligt, både for dig og for dem du interviewer.
Gravatar

#2 The Insider 10 år siden

#1, TUSIND tak! :-)
War. War never changes.
Gravatar

#3 Kviesgaard 10 år siden

Måske skulle The Insider investere i en lille noteblok til diverse telefon numre?

Ej spøg til side. Det er den slags små guldkorn, der gør de her interviews så dejligt underholdne. Det hele føles så frisk og ligetil.

Jeg må dog tilstå, at jeg ikke selv blev bevæget af den her film, som både anmelderen og The Insider lader til, at være blevet.

Den er dog stadig bedre end Roland Emmerichs rædsel fra 1998.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#4 Ispep 10 år siden

Godt spørgsmål til instruktøren om filmens tone. Det gav anledning til længere svar fra instruktøren. Thumbs up!!

Godt at se, hvor meget de i virkeligheden har lavet tingene praktisk.
Gravatar

#5 The Insider 10 år siden

#3, hehe, jeg er heldigvis blevet bedre til at gemme numre sidenhen! ;-) Og tak for de venlige ord!

#4, thanks! Synes også, at Edwards var enormt velformuleret og interessant tilbage i 2011-interviewet. Han er sgu en dejligt ydmyg, snakkesalig og intelligent fætter.
War. War never changes.
Gravatar

#6 Ispep 10 år siden

#5

Sådan virker han, ja. Dejligt!

Hvad er din dom af filmen, Johan?
Gravatar

#7 The Insider 10 år siden

Jeg var ret glad for den, men måske ikke helt så glad som dig :-) Jeg er helt enig med dig i, at både skuespillerne og effekterne imponerer enormt, og jeg kedede mig heller aldrig. Massevis af smukke billeder, og jeg skal så absolut gense den i Imperial, så jeg kan nyde lydsiden i Atmos - damn, der var nogle lækre brøl, som jeg glæder mig til at præsentere for underboen :-)

Jeg var lidt ærgerlig over, at der ikke var mere kød på karaktererne, særligt når nu den ellers bruger godt med tid på at introducere både figurerne og deres omgivelser. Jeg følte aldrig, at jeg kom helt ind under huden på dem (og efter den første halvdel virkede den også selv temmelig uinteresseret i de væsner, som ikke er 100m+ høje) - og stortalenter som Watanabe, Hawkins, Strathairn og Olsen havde meget lidt at gøre godt med (hvor det måske er til at leve med i de tre første tilfælde, da deres roller ikke er vildt væsentlige, så er det virkelig ærgerligt, at en kapacitet som Olsen praktisk talt kun får lov til at måbe og skråle i de omtrent 5-10 minutter, hun er med). Og så føler jeg også, at Godzilla var en bifigur i sin egen film. Det er fair nok, at man venter længe på at vise monstret (à la "Jaws"), men da det tydeligvis var meningen, at vi også skulle engagere os følelsesmæssigt i det enorme bæst, så føler jeg, at han ikke fik spillerum nok til at sikre, at det lykkedes...

Men, som sagt, jeg var rigtig godt underholdt, og jeg var imponeret over den realistiske, overvejende seriøse tone, som aldrig føltes forceret og gjorde dramaet mere nærværende.
War. War never changes.
Gravatar

#8 Ispep 10 år siden

#7

Tak for svaret. Jeg medgiver, at filmen ikke følger op på karaktererne jo længere handlingen skred frem. Især Aaron blev lidt anonym i forhold til hvad filmen forsøgte at etablere i starten. Jeg savnede flere nuancer i hans skuespil/rolle. Der var lidt ridser i lakken, men det var sgu en fremragende underholdning for hvad det var. Nogen Jaws og Alien er det dog ikke.
Gravatar

#9 The Insider 10 år siden

Yeah, den kære Taylor-Johnson knokler ellers bravt igennem, men der er virkelig potentiale til en fed karakterrejse,
særligt ovenpå monstrenes "drab" på både moderen og faren
, der ikke helt bliver udnyttet.
War. War never changes.
Gravatar

#10 Ispep 10 år siden

#9

Helt præcist. Netop den del kunne skildres bedre.

Skriv ny kommentar: