Kort efter Tom Hardy droppede ud af rollen som Rick Flag i Warner Bros.’ og DC Comics’ kommende ”Suicide Squad”, blev Jake Gyllenhaal sat i forbindelse med rollen som lederen af filmens gruppe af skurke.

Se også: Jake Gyllenhaal siger nej tak til “Suicide Squad”.

Gyllenhaal takkede dog nej, og nu er flere navne dukket op som potentielle afløsere. Hjemmesiderne Cinema Blend og Latino Review peger begge på, at Joel Edgerton (”Exodus”) og Jon Bernthal (”Fury”) kan ende med rollen som Flag.

Desuden skulle Joe Manganiello (”True Blood”) være blandt skuespillerne, der kunne påtage sig rollen som Deathstroke.

Gary Sinise (”Forrest Gump”) er i spil til rollen som General Eiling. Cinema Blend bakker rygtet op om Sinises involvering, men insisterer på, at han ikke kommer til at indtage netop den rolle.

Resten af superskurke-holdet består af folk som Will Smith, Margot Robbie, Jared Leto, Jai Courtney, Cara Delevingne og Viola Davis.

David Ayer (“Fury”) instruerer “Suicide Squad”, der får premiere i sensommeren 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: