Det seneste nummer af magasinet Entertainment Weekly har kunne præsentere det første officielle billede af Batman i skikkelse af Christian Bale, som han tager sig ud i sin nye pansrede batdragt i den ventede opfølger, “The Dark Knight”. Et scan af billedet, der gennemgår detaljerne på det nye kostume, kan ses online hos filmsiden Coming Soon.
I “The Dark Knight” sætter den kappeklædte lovhåndhæver Batman mere på spil i sin krig mod kriminaliteten i Gotham City. Med hjælp fra politiassistent Jim Gordon og den offentlige anklager, Harvey Dent, sætter den mørke ridder sig for at pille de tilbageværende forbryderorganisationer fra hinanden. Deres makkerskab viser sig yderst effektivt, men snart efter bliver de overrrumplet af et nyt kaotisk forbryderstyre, der er udtænkt af en overlegen kriminel hjerne, som de skræmte borgere i Gotham lærer at kende under navnet Jokeren.
“The Dark Knight” indtager de amerikanske biografer 18. juli, 2008.
[Update: Billedet er nu tilgængeligt i højere opløsning.]
#1 jensen123 16 år siden
#2 hey now 16 år siden
#3 mr. movie 16 år siden
#4 filmz-Jack Slater 16 år siden
#5 Patriarch 16 år siden
Ser cool nok ud - meget hi-tech.
#6 filmz-UDollar A.K.A. Nino 16 år siden
#7 Tylerdurden 16 år siden
#8 mr gaijin 16 år siden
#9 MeanSeal 16 år siden
#10 filmz-gofferoffer 16 år siden