Zentropa har offentliggjort det første billede fra Lars von Triers kommende drama “Antichrist”, der har Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg i hovedrollerne.
Billedet, der kan ses i fuld størrelse i galleriet her, viser Dafoe og Gainsbourg i hed elskov opad et træ med menneskelige arme, der rækker ud.
I filmen spiller Dafoe og Gainsbourg et par, der mister deres lille søn, hvorefter kvinden kort tid efter bliver ramt af frygtelige angstanfald. Hendes mand er terapeut, og trods advarsler om ikke at behandle folk, man har nære relationer til, beslutter de at bekæmpe hendes angst sammen – dér, hvor hendes angst er størst: I Eden, en øde beliggende hytte omkranset af skov.
Her sættes der terapeutisk hårdt mod hårdt, og det udvikler sig til en kamp mellem kønnene. Hendes angst æder sig ind på dem begge, og selv ikke han kan sige sig fri for at opleve naturens ubarmhjertige ondskab. Det dyriske tager over og lader ikke hans rationalitet få et ben til jorden. Og det onde i hende begynder at vokse vildt.
“Antichrist” får premiere herhjemme 29. maj.
#1 filmz-yoshimura 15 år siden
#2 keitel 15 år siden
#3 cansi 15 år siden
#4 Buzz 15 år siden
#5 rubberdub 15 år siden
Glæder mig, "Marquis de Sade" skulle være inspiration...
#6 Thomsen 15 år siden
TRÆPORNO! COOL! Det er også et overset marked.
#7 dfms 15 år siden
#8 Highland Park 15 år siden
Jeg springer til gengæld let og elegant henover cafe latte-handlingsreferatet. Denne film ønsker jeg ikke at vide mere om på forhånd.
#9 Innocens 15 år siden
#10 rubberdub 15 år siden
Forstår ikke din kommentar? Hvad mener du?