Per Fly har tidligere stået bag populære film som “Bænken”, “Arven” og “Drabet”, og til januar er han aktuel med sin nye film “Kvinden der drømte om en mand”, der har manuskript af Fly og Dorte Høgh.

Det første billede fra filmen er nu blevet udsendt og kan ses i fuld størrelse her.

Sonja Richter (“Elsker dig for evigt”), Michael Nyqvist (“Mænd der hader kvinder”) og den polske skuespiller Marcin Dorocinski spiller hovedrollerne i filmen, der beskrives som et sensuelt og erotisk trekantsdrama på kanten mellem drøm og virkelighed.

“Kvinden der drømte om en mand” omhandler den unge, smukke K, som plages af en tilbagevendende drøm om en fremmed mand. På en arbejdsrejse som modefotograf møder hun manden fra sin drøm. Og hendes ellers perfekte liv med sin elskede Johan, deres fællesbarn og et succesfuldt job trues af en skæbnesvanger og mystisk dragende forelskelse mellem to fremmede mennesker.

Forelskelsen udvikler sig til en besættelse, og da drømmen blander sig med virkeligheden, får deres møde fatale konsekvenser for fremtiden.

Filmen kan ses i biograferne 21. januar.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 AP 15 år siden

20# aha okay, my bad :-)
Gravatar

#22 dude 15 år siden

Lige for at dreje denne tråd væk fra om dansk film er kedelig eller ej... :-)

Ved ikke om dette klip fra filmen allerede har været vist herinde men her er det da:


Nogen vil måske synes det er interessant at denne scene blev lavet som en slags animatic i
Machinima. Den kan ses her:


Gravatar

#23 Collateral 15 år siden

#16: Ville nu nærmere mene at Jesper christensen bærer tredje film. Ulrich Thomsen er hovedrollen i Arven, som er den anden film hvis jeg ikke husker galt.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#24 Nicki52 15 år siden

#22
Synes det lille klip er lidt forvirrende da jeg ikke ved hvad der sker i scenen. Men har aldrig set det klip.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#25 dude 15 år siden

#24: Ja det giver ikke meget menning i forhold til hvilket film Per Fly er i gang med denne gang. Men hvis man er lidt storyboard nørdet så synes jeg det er meget interessant at se hvordan man kan bruge PC spil som GTA og lave animerede storyboard. Det var på den "nørdede" måde jeg synes det kunne være interessant... Men det var måske bare mig :-)
Gravatar

#26 AP 15 år siden

#23, ups en misser - du har selvfølgelig ret!

Skriv ny kommentar: