Kvinden der drømte om en mand
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 21. sep 2010 | Af: DjBeau | Set på DVD
Da Per Fly i 2000 nærmest dukkede op ud af ingenting, fik han med “Bænken” slået fast, at der var en ny spiller på banen i det danske filmræs. Den roste debutfilm fik tre år senere selskab af “Arven”, og i 2005 afsluttede Fly den fremragende trilogi om det klasseopdelte Danmark med filmen “Drabet”. Der skulle gå fem år, før instruktøren diskede op med en ny spillefilm, og til forskel fra føromtalte trilogi har genren bevæget sig langt væk fra den socialrealistiske stil.
Med “Kvinden der drømte om en mand” har Per Fly præsteret en film, man med et meget fattigt ord kunne kalde udansk. Stemninger og følelser prioriteres højere end historien, og fortællingen bliver ofte meget drømmende – eller nærmere mareridtsagtig – og flydende frem for at gøre brug af klassisk narrative fremgangsmåder. Og det er både filmens storhed og fald.
Sonja Richter kommer i rollen som K rundt i nogle afkroge af følelsesregisteret, som sjældent tages seriøst i dansk film eller for den sags skyld amerikansk. Hun er ude, hvor det er umuligt at bunde, og den stærke besættelse driver hende ud i ekstreme, selvafstraffende nedværdigelser. Man aner en inspirationskilde i det franske, som gerne har et mere eksplosivt temperament end det danske, og Sonja Richter gør det såmænd fint, omend hun må kæmpe med en dialog, som alt for ofte synes forceret.
Anamorfisk 2.35:1. Dvd’en er udstyret med en utroligt flot billedside. Der forekommer hverken udtværinger eller edge-enhancement, hudtonerne er flotte og naturlige, og skarpheden er helt fantastisk. Eneste minus er det digitale støj, som lidt for ofte optræder i de mørke toner, men det er heldigvis til at overse.
Dolby 5.1 og DTS. Lydsporet på disken er ganske udmærket. I de mange drømmesekvenser er der en god fylde og rumklang, og musikken er delt fornuftigt ud i de respektive kanaler, så den opnår en god og omsluttende effekt. Ligeledes er dialogen fin og fyldig.
På dvd’en forefindes et par trailere og tre små interviews med Per Fly. Det første interview starter fint og lover godt, indtil man finder ud af, det kun varer omkring et minuts tid. Det samme gør de to andre. Det er sindssygt ærgerligt, for Per Fly er spændende at høre på, og han har uden tvivl mange gode betragtninger, men dem får vi altså ikke at høre i denne omgang.
Hvis først filmkunsten begynder kun at satse på det sikre – det, som med sikkerhed kan hive en ordentlig røvfuld penge hjem – så har vi mistet noget af det vigtigste, kunsten har at byde på: muligheden for at vise os livet fra et nyt perspektiv. Der er dog nogen sandhed i Mary Poppins ord, når hun synger “just a spoonfull of suger makes the medicine go down”, og sukkeret mangler i nogen grad i “Kvinden der drømte om en mand.” En dunkel historie, som ikke lefler for laveste fællesnævner eller besidder en let umiddelbarhed er mere end velkommen – en sådan vil endda ofte byde på de bedste filmoplevelser – men hvis filmen ikke formår at fængsle seeren, er projektet nytteløst. Således gik det desværre Per Flys seneste værk.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet