Entertainment Weekly har i samarbejde med Warner Bros. udgivet de første billeder fra “Pan” – nyfortolkningen af det klassiske eventyr om Peter Pan, der blandt andet har Hugh Jackman med ombord som den frygtede pirat, Sortskæg.
Filmen er baseret på J.M. Barries verdensberømte bog om drengen, der aldrig bliver voksen, og som lever på ønskeøen blandt magiske væsener, indianere og røveriske pirater. En historie der allerede flere gange er omsat til både tegne- og spillefilm.
Foruden Jackman, finder vi blandt andet også Amanda Seyfried (“Les Misérables”) og Rooney Mara (“The Girl with the Dragon Tattoo”) i filmen, mens Garrett Hedlund (“TRON: Legacy”) spiller Kaptajn Klo, og den relativt ukendte Levi Miller spiller Peter Pan. Filmen instrueres af Joe Wright, der tidligere har instrueret “Stolthed & fordom” og “Anna Karenina”.
Peter Pan, Kaptajn Klo, Sortskæg og Klokkeblomst sejler ind i de danske biografer den 16. juli, 2015.
#1 Nicki52 9 år siden
Men det ser ud til, ifølge Filmz, at han nu hedder Sorteskæg.
#2 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
#3 Nicki52 9 år siden
De håber man da virkelig på hihi :-)
#4 Nicki52 9 år siden