Tysk medie bekræfter europæisk biografpremiere til “Tenet” i slutningen af august.
I går kunne en insider hos Warner Bros. anonymt afsløre, at biografer uden for USA får premiere på Christopher Nolan-filmen “Tenet” i næste måned.
Kilden pegede på den 26. august som den udvalgte dato, hvilket har vist sig at være korrekt – næsten.
Nu afslører tyske Filmstarts, der har talt med flere biografkilder i Tyskland, at “Tenet”-premieren bliver den 27. august.
Dermed er det sandsynligt at antage, at det samme kommer til at gælde for Danmark og de danske biografer, som tørster efter storfilm på programmet.
Læs også ‘Warner Bros.-insider: Her er den nye premieredato til “Tenet”‘.
Derimod tyder det på, at biograferne i USA må vente til september med at få premiere på “Tenet”.
#1 ccbj 4 år siden