20th Century Fox har netop udsendt den første fulde trailer til Ridley Scotts stjernespækkede thriller “The Counselor”, der har Michael Fassbender i hovedrollen.

Se traileren her.

Filmen omhandler en respekteret advokat, spillet af Fassbender, der leder efter en måde at tjene hurtige penge på. Han vælger derfor at stikke snuden i de mexikanske kartellers narkotikahandel – en beslutning, han senere kommer til at fortryde.

“The Counselor” er det første filmmanuskript skrevet af den ikoniske amerikanske forfatter Cormac McCarthy. Af hans tidligere værker tæller blandt andet bøgerne “The Road” og “No Country for Old Men”, som begge er blevet filmatiseret af henholdsvis John Hillcoat og Joel og Ethan Coen.

Den imponerende rollebesætning til “The Counselor” består udover Fassbender også af Brad Pitt, Javier Bardem, Penelope Cruz, Cameron Diaz, Bruno Ganz og John Leguizamo.

“The Counselor” kan ses i biograferne fra 14. november.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 inflector 11 år siden

Ser spændende ud. Er vild med både The Road og No Country for old men, og med Ridley Scott i instruktør stolen bør det ikke kunne gå galt. Jeg glæder mig i hvert fald :)
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#2 Ispep 11 år siden

Ligner en fin film, uden at være noget særligt, men jeg forventer nu ikke alverden her.
Gravatar

#3 Mikkel Abel 11 år siden

Jeg glæder mig! Fassbender, Pitt og Bardem er jo for vilde.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#4 The-new-meister 11 år siden

Alt for vildt cast.. ser jeg frem til!!
Gravatar

#5 jessup 11 år siden

Ser solid ud med gode skuespillere måske den viser sig at være bedre.
This is just until June
Gravatar

#6 Riqon 11 år siden

Dygtig instruktør, check.
Potentielt god historie, check.
Talentfuld cast, check.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: