Counselor, The
Udgivet 14. nov 2013 | Af: Tarantrier | Set i biografen
Et godt stykke inde i Ridley Scotts nye film, “The Counselor”, var jeg forvirret. ”Har jeg ikke fanget plottet endnu?”, spurgte jeg mig selv. Ikke, at jeg ikke var underholdt! Nej, de eminente skuespillere, den skarpe dialog og det arrogant rolige flow var bestemt nok til at holde fast i mig. Men eftersom hver eneste scene synes at sætte en ny handling i gang, er filmens eneste gennemgående element i lang tid Michael Fassbenders karakter – the counselor. Men så pludselig. En lille, undseelig begivenhed, en større sammenhæng og et fedt, fedt helvede, der bryder løs!
Fassbender er som sagt the counselor – rådgiveren – og han er længe vores guide rundt i denne verden. Han er sympatisk, forelsket og forlovet, og i forhold til de klienter han arbejder for, fremstår han dels naivt nysgerrig og dels fornuftigt skeptisk. Den verden, han færdes i, er så sandelig på kant med loven og den gode moral, men selvom han selv lader sig friste af de let tjente penge i narkobranchen, så virker hans motiver alligevel altid rene og hans kærlighed til sin forlovede ægte. Som så ofte i en thriller omhandlende narkohandel er man nødt til at sympatisere med – eller som minimum forstå – i bund og grund moralsk forkastelige mennesker.
Da helvedet endelig bryder løs i “The Counselor”, så bliver det grimt. Rigtig grimt. Filmen kommer på den ene side, nøjagtigt som den type film skal, til at stå som en ubarmhjertig advarsel mod nogensinde at involvere sig i den organiserede handel med narko, men på den anden side også som en refleksion over grænserne for menneskeligt forfald. Eller måske nærmere for manglen på grænser. Filmen efterlader næstekærligheden i afgrundsdyb håbløshed, og filmen blev siddende nagende længe hos mig.
“The Counselor” er en foruroligende film, der leverer et iskoldt portræt af den kriminelle over- og underverden, centreret omkring narkohandlen mellem USA og Mexico, og en film, som på provokerende vis sætter menneskelig moral til diskussion. Den er hjulpet stærkt på vej af sublime præstationer fra Fassbender og andre prominente navne som Javier Bardem, Penelope Cruz, Brad Pitt og Cameron Diaz. De sørger især for, at den afventende første halvdel formår at sætte scenen – filmisk såvel som filosofisk – for den nådesløse anden halvdel, hvor ugerninger og velgerninger straffes (hårdt). Det er en djævelsk og ubehagelig film, men en aldeles fremragende en af slagsen!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet