Under den nyligt afholdte Comic-Con kunne Disney-panelet ikke blot introducere Ben Barnes, der har titelrollen i den nye “Narnia”-film, “Prins Caspian”, men også vise de første klip fra filmen, der fortsætter eventyret i den eventyrlige verden Narnia. Klippet er nu også blevet lanceret online og kan ses gennem filmsiden ComingSoon.net.
“Narnia: Prins Caspian” handler igen om de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy, der vender tilbage til Narnia. I Narnia er der dog gået 1000 år siden de sidst var der, og på tronen sidder nu den onde Kong Miraz. Tronen burde dog tilhøre Prins Caspian, og de fire børn må nu sammen med Caspian, en mus ved navn Reepicheep og løven Aslan generobre tronen.
William Mosely, Anna Popplewell, Skandar Keynes og Georgie Henley er tilbage i deres roller som børnene fra den første film. Stemmen til løven Aslan vil også atter blive leveret af Liam Neeson, ligesom man igen vil kunne opleve Andrew Adamson bag kameraet.
“Narnia: Prins Caspian” får premiere over det meste af verden 16. maj 2008.
#1 filmz-Kragmose 17 år siden
#2 filmz-Daniel_Logan 17 år siden
I am like a wild horse, and you can't tame me..
#3 filmz-Narniabæver 17 år siden
#4 filmz-nDE 17 år siden
Jeg håber at løven Aslan bliver markant større end i den første film. da den for mig var alt for lille, men det er bare min mening. :)
#5 mr gaijin 17 år siden
#6 filmz-Narniabæver 17 år siden