Disney har udsendt den første trailer til Tim Burtons stop-motion-film “Frankenweenie”, der er optaget i sort/hvid 3D og har Charlie Tahan i hovedrollen som den ekstraordinære Victor Frankenstein.

Se traileren her.

“Frankenweenie” omhandler en dreng og hans hund Sparky, som bliver kørt over. Af kærlighed til Sparky tyr drengen derefter til videnskaben i et forsøg på at genoplive ham, og på Dr. Frankensteins-agtig manér får han stykket Sparky sammen igen. Det skaber dog en masse problemer i drengens hjemby, da den monstrøse udøde hund løber hjemmefra.

Foruden Tahan leverer også Winona Ryder, Martin Short og Catherine O’Hara stemmer til filmen, der er baseret på Burtons kortfilm fra 1984 af samme navn.

“Frankenweenie” vækkes til live i de danske biografer 4. oktober.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 StarWarsFan11384EB 12 år siden

Det ser ud til at blive en ægte Burton-film. Jeg glæder mig!
Og nu må også gerne komme en trailer til Dark Shadows.
Gravatar

#2 Michael2t 12 år siden

Ender det så med at være en eller anden irriterende komedie, hvor der egentlig ikke er stor forskel på hunden før og efter livet med undtagelse af, at den taber et legeme en gang i mellem? Min mening kan selvfølgelig nå at ændre sig, men jeg er ikke ligefrem hyped af det her.

Skriv ny kommentar: