Johnny Knoxville, Steve-O og resten af drengerøvene er tilbage med nye stunts i filmen, der har fået titlen “Jackass Forever” — her er de første stunts.
Det er 10 år siden vi sidst fik en vaskeægte “Jackass”-film. Siden har holdet af selverklærede stuntmænd og ‘jackasses’ holdt sig fra farlige og dumdristige stunts (med undtagelse af spinoff’en “Bad Grandpa”), men nu er de endelig tilbage.
Holdet består efterhånden kun af mænd i 40’erne og 50’erne, og “Jackass”-frontmand Johnny Knoxville har da også allerede meldt ud, at “Jackass Forever” bliver hans sidste bidrag til franchisen.
De nye stunts er meget passende også en blanding af både gamle klassikere og nye tilføjelser, hvor vi endnu engang ser Knoxville i karambolage med en tyr, mens vi bliver introduceret til en kanonkonge og et “Saw”-lignende badekar.
Selvom det meste af det originale hold er tilbage, markerer “Jackass Forever” desværre også den første film uden Ryan Dunn og Bam Margera.
Dunn omkom på tragisk vis i 2011 i en bilulykke, mens Margera i mange år har kæmpet med alkoholmisbrug, hvilket i sidste ende blev for meget for produktionen, hvorfor han blev fyret fra 4’eren.
“Jackass Forever” får premiere den 22. oktober i USA, mens vi stadig afventer dansk premieredato.
#1 The Man With a Lot Of Names 3 år siden