Sony Pictures har udsendt den første ucensurerede trailer til action-komedien “22 Jump Street”, der er efterfølgeren til hittet “21 Jump Street” fra sidste år, som bringer Channing Tatum og Jonah Hill tilbage i hovedrollerne.
I “22 Jump Street” er Hill og Tatum tilbage som makkerparret Schmidt og Jenko, der denne gang går undercover på et college. Her bliver Jenko godt tilpas på skolens amerikanske fodboldhold, mens Schmidt bliver en del af boheme-kunstscenen, hvilket får dem til at tvivle på deres partnerskab.
“22 Jump Street” instrueres ligesom forgængeren af Phil Lord og Chris Miller. Mens Michael Bacal og Jonah Hill igen har stået for historien, så har Bacal denne gang skrevet manuskriptet i samarbejde med Oren Uziel og Rodney Rothman.
Foruden Hill og Tatum vender også Ice Cube, Rob Riggle og Dave Franco tilbage i filmen, der forventes klar til at indtage biograferne 26. juni næste år.
#1 KEiZ 11 år siden
#2 Mikkel Abel 11 år siden
Jeg glæder mig til denne opfølger, men frygter virkelig at det bliver en repetition med samme problematikker osv.
#3 Warbeard 11 år siden
#4 danish99 11 år siden
#5 steadi07 11 år siden
#6 Silver666 11 år siden
jeg måtte slukke for 1eren efter 30 min
#7 Driver 11 år siden
#8 MallePalle 11 år siden