”Sandheden gør ondt! Måske ikke nær så ondt som at springe op på en cykel uden et sæde, men den gør ondt!”

Ja, den sprælske politiofficer Frank Drebin havde mange guldkorn i ærmerne i de tre gakkede “Høj pistolføring”-komedier, hvor Leslie Nielsen spillede den aldrende betjent uden situationsfornemmelse. I årevis florerede der rygter om en mulig 4. film i serien, men da Nielsen døde i 2010, blev planerne skrinlagt.

Se også: Skuespilleren Leslie Nielsen er død, 84 år.

Men nu er der et “Høj pistolføring”-reboot i støbeskeen, og man har allerede fundet Nielsens arvtager. Ed Helms (“Tømmermænd i Vegas”, “The Office”) skal spille Drebin i den nye “Høj pistolføring” (originaltitel: “The Naked Gun”), som bliver forfattet af makkerparret Thomas Lennon og R. Ben Garant, som tidligere har arbejdet på bl.a. “Nat på museet”, “Elitepædagogen” og “Reno 911!: Miami”.

Paramount har endnu ikke hyret en instruktør til projektet, og det vides heller ikke, hvornår der tages hul på optagelserne, eller hvornår man agter at udgive filmen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 Pissed_Squirrel 11 år siden

Hvad bliver det næste?

Reboot af Hot Shots?
Gravatar

#2 X&O 11 år siden

Jeg har svært ved at se den franchise få succes i kølvandet på alle de elendige spoof-film. For mig at se havde de oprindelige tre film noget 90'er uskyldig charme over sig, måske pga. Leslie Nielsen, men den charme har jeg i hvert fald ikke set i film de sidste 10 år, og derfor tror jeg uundgåeligt det bliver en anden slags humor vi får i den her film. Jeg har svært ved at se det lykkedes.
Gravatar

#3 Goon 11 år siden

Havde hellere set Will Ferrell i rollen. Ham og Leslie ligner begge voksne, seriøse, respektable mænd uden at være det - overhovedet.
Gravatar

#4 X&O 11 år siden

Goon (3) skrev:
Havde hellere set Will Ferrell i rollen. Ham og Leslie ligner begge voksne, seriøse, respektable mænd uden at være det - overhovedet.


Tror du ikke han ville fylde for meget i rollen. Jeg ser ham lidt ligesom Dirch Passer, hvor han tilføjer meget varme og komik, men det er bare stadig Will Ferrell jeg ser, og ikke forskellige karakterer.
Gravatar

#5 GustavE 11 år siden

Godt nok ikke mit førstevalg. Jeg forstår heller ikke hvad alle disse reboots skal til for (ud over penge selvfølgelig)? De bliver aldrig specielt gode.
Gravatar

#6 Slettet Bruger [2198991623] 11 år siden

GustavE (5) skrev:
penge


There you go.
Gravatar

#7 Quantom 11 år siden

Høj Lav pistolføring...
Gravatar

#8 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden

Don't do it
Doctor Last Warning
Gravatar

#9 danish99 11 år siden

Pinligt især når hang over 3 var så ringe. Will ferrell er overhovedet ikke sjov, ingen kan erstatte Leslie.
King
Gravatar

#10 Mister Marvel 11 år siden

hold da op, det ser gyseligt ud


og så vil jeg ikke sige mere om den sag.....

kun at det er synd at vanære Leslie Nielsens mesterværker med sådan en omgang
GYLLE-BÆ
, fordi ingen reboot er nødvenligt.
„Be who you want to be, not what others wants to see.``

Skriv ny kommentar: