En trailer til Danny Boyles kommende bjergbestiger-drama “127 Hours” er netop kommet online.
Se traileren her.
Filmen fortæller den autentiske historie om bjergbestigeren Aron Ralston, spillet af James Franco, som under en bestigning i Utah i 2003 fik sin højre arm i klemme under en sten.
Som dagene går, må Aron gør op med sig selv, om han er villig til at gøre, hvad det kræver for at overleve…
Boyle stod senest bag den 8-dobbelte Oscarvinder “Slumdog Millionaire” fra 2008.
Læs også Filmz-artiklen: Danny Boyle – Jagten på guldet.
#21 wiseguy 14 år siden
Tror jeg misforstod dig i ovenstående.
Men jo! medierne gør selvfølgelig altid et stort nummer ud af det, når en dansker ryger ned, eller hvis der ryger en mindre flok på én gang. Men på den anden side så står det jo også i avisen, hvis en windsurfer er druknet ud for Blåvand! Min pointe var blot, at jeg ikke kender nogen bjergbestigere (og dem kender jeg en pæn stak af), der klatrer for status eller blærerøvseffekt.
Det sidste spørgsmålstegn var ikke ”kun” rettet imod dig. Jeg har argumenteret stolpe op og ned med venner og familie, der ikke forstår min fascination af klatring og bjergbestigning. Det undrer mig hver gang, at bjergbestigning skal gøres mere farligt end så meget andet. BN er inde på dykning – det er mindst lige så farligt, det er blot den anden vej. Surfing ka’ da også være livsfarligt!! Surfer du det forkerte sted ka’ du sågar blive ædt af en haj ;o)
Jeg har ikke selv klatret alpint siden vi fik børn – konen deler heller ikke min fascination, sku jeg hilse at sige!! Men i mit stille sind har jeg bestemt ikke lagt det på hylden. Jeg skal nok komme af sted igen og nu er ungerne også snart så store, at de ka’ begynde – hvis de sku ha’ lyst vel at mærke.
Traileren gjorde i øvrigt ikke det helt store ved mig!
#22 weebs 14 år siden
#23 Highland Park 14 år siden
Med undtagelse af et fald på 2500 fod udførte han alle sine egne stunts. :)
#24 frankdrebin 14 år siden
1. Find et bjerg
2. Bestig det
;)
#25 wiseguy 14 år siden
Der findes vel diverse klubber rundt omkring i DK, hvor du evt. ku’ starte op. Mener også at der er rejseselskaber, der ligefrem har specialiseret sig i bjergbestignings ture af lettere sværhedsgrader med guider og hele pistøjet!
For mit eget vedkommende har jeg lige siden jeg kunne gå altid søgt det højeste landpunkt. Blev jeg sluppet fri ved siden af en bakke så røg jeg op af den! Med tiden er det vel gået hen og blevet en kombination af en naturlig trang til at komme ”derop” og se hvordan udsigten ser ud samt det faktum, at jeg elsker storslået natur.
Beslutning om at bestige Mont Blanc (min første alpine tur) blev taget i en brandert sammen med min bedste ven. Vi pakkede rygsækkene og drog til Chamonix, hyrede en fransk guide og røg til tops – da ændrede mit liv sig for altid!! Det var en fantastik oplevelse. Det sidste stykke starter man ud på kl 2 om natten med pandelygte. Jeg siger dig den solopgang, jeg senere så, vil jeg bare aldrig glemme – Det var pisse hårdt for vi var ikke godt nok forberedte rent fysisk. Men vi var begge solgt!! Det var en fantastisk tur og det vildeste kick.
Sidenhen blev min ven jægersoldat og han har derfor gennemført stort set alt, hvad der findes af klatre kurser. Så nu har jeg min egen private klatreinstruktør uanset om vi befinder os i alperne eller på en væg et eller andet sted i DK :o)
Men har du lysten så kom i gang, mens du kan – inden du ser dig om, så står der en kone og spærrer i døren ;o)
#26 filmz-Bruce 14 år siden
Men rigtig god trailer til 127 og meget flotte billeder! Den vil jeg se!
#27 Highland Park 14 år siden
Jeg har desværre ikke set den i biografen, men mon ikke muligheden foreligger i Cinemateket en skønne dag?
#28 Riqon 14 år siden
Hehe, godt sagt ;-)
#29 filmz-ab 14 år siden
;-)