127 Hours
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 30. aug 2011 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Findes der mon en genre, som Danny Boyle ikke kan tackle? Den 54-årige filmmager har brilleret inden for sci-fi (“Sunshine”), gys (“28 dage senere”), børnefilm (“Millions”), trendsættende drama (“Trainspotting”), thrillere (“Mord mellem venner”) og endda romantiske tårepersere (“Slumdog Millionaire”). Men på papiret lignede “127 Hours” Boyles største kreative udfordring til dato, for ikke nok med at det autentiske drama hovedsageligt foregår i én smal kløft, så ved publikum på forhånd, hvordan historien ender.
Hvis man ikke ved, om Ralston slipper fri, kan man snildt spilde tid og kræfter på at fundere over, om Ralston klarer skærene, og om vi enten overværer en gedigen genopførelse eller pure opspind. I så fald overser man filmens forcer fuldstændigt. Det ville være en astronomisk underdrivelse blot at betegne “127 Hours” som en sandfærdig rekonstruktion. Boyle har begået et vaskeægte mesterværk, der smækker livet på vægtskålen og tvinger os til at indse dets værdi på en måde, der hverken er plat eller belærende. Et mesterværk, der formår at placere os i Ralstons sted i en sådan grad, at alle de svidende nederlag og beskedne triumfer i grotten kan mærkes i kroppen.
Mens Ralston er fanget, trænger vi langsomt igennem hans hårdhudede facade via nogle af de mest stemningsfulde flashbacks, jeg mindes at have set på film. Hjertesorger og glade barndomsminder skildres elegant til tonerne af A.R. Rahmans himmelske musik. Boyle bruger disse sekvenser, split screen, slowmotion og dramatiske temposkift til at give filmen fremdrift uden nogensinde at trykke så hårdt på speederen, at Ralstons lidelser går i glemslen. De gudbenådede fotografer Anthony Dod Mantle og Enrique Chediak tager os så tæt på Ralston, at klaustrofobien nager nerverne, men det er James Franco i hovedrollen, der trækker os helt ind under huden på den gådefulde gut og for alvor får os til at mærke hans tærende angst og inspirerende vovemod. Han er simpelthen sensationel.
Præsenteret i 1080p/AVC 1.85:1. Transferets detaljerigdom er gang på gang lamslående. Når vi er i kløften med Ralston kan vi se hver eneste svedperle på mandens ansigt, og ude i ødemarken får vi rig lejlighed til at nærstudere hver eneste kløft i det enorme, betagende landskab. Både kontrasten og farvegengivelsen er perfekt, og hverken edge-enhancement eller utilsigtet støj forekommer overhovedet.
Skivens DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor er lige så imponerende som transferet. Hver eneste lydeffekt, replik og anslag på A.R. Rahmans guitar kommer igennem med en exceptionel klarhed. Rumklangen er også fantastisk, og den auditive atmosfære er spækket med subtile, spidsfindige lyde, som gør, at man nærmest føler sig til stede i kløften sammen med Ralston. Panoreringerne er enormt effektive, og subwooferen giver musiknumrene og tordenbragene nøjagtig den slagkraft, de bør have.
Instruktør/manuskriptforfatter Danny Boyle, manuskriptforfatter Simon Beaufoy og producer Christian Colson har indtalt et både informativt og underholdende kommentarspor til filmen. Desuden er her 34 minutters slettede scener, som alle er interessante (især en forlænget, alternativ slutning), men de havde sænket filmens tempo og slagkraft, hvis de ikke var blevet sakset.
Det er fløjtende ligegyldigt, om man ved, hvordan den autentiske historie ender eller ej – “127 Hours” er en inspirerende hyldest til menneskets viljestyrke, som i ugevis vil få dig til at spekulere over, hvad du havde gjort i Aron Ralstons sted. Denne Blu-ray er et uundværligt must i kraft af et fejlfrit transfer, et lige så fantastisk lydspor og en masse blændende ekstramateriale.
Se også: Filmz TV: Interview med “127 Hours”-vovehalsen Aron Ralston.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet