Universal Pictures har udsendt den første trailer til Judd Apatows komedie “This Is 40”, der er en spin-off til “Knocked Up” fra 2007 omhandlende Paul Rudd og Leslie Manns roller som Pete og Debbie.
“This Is 40” vil fokusere på Pete og Debbies ægteskab, og hvordan det er at blive ældre. Filmen foregår et par år efter hændelserne i “Knocked Up”, hvor både Petes musikselskab og Debbies tøjbutik kæmper med at få økonomien til at løbe rundt.
Filmens rollebesætning består udover Rudd og Mann bl.a. også af Albert Brooks, Megan Fox, Melissa McCarthy, John Lithgow, Jason Segel, Chris O’Dowd, Charlene Yi og Lena Dunham.
Derudover spiller Apatows egne børn rollerne som Pete og Debbies børn i filmen, hvilket gør Apatow-familien mere eller mindre komplet, da Mann er Apatows kone.
#1 moulder666 12 år siden
Når det så er sagt, kan Judd Apatow sgu nogle tricks - så afhængigt af anmeldelser skal den da nok ses...
#2 Kruse 12 år siden
Jeg var selv ret vild med sammenspillet med mellem Rudd og Mann, så jeg ser det som en fin basis for et spin-off.
Og traileren ser også ganske fin ud(uden dog at imponere vildt), så jeg ser bestemt frem til filmen :)
#3 Riqon 12 år siden