Den første trailer til opfølgeren til kultklassikeren “Space Jam” er endelig landet, og denne gang får vi meget mere end bare Looney Tunes-karakterer.

“Space Jam: A New Legacy” introducerer filmens NBA-stjerne LeBron James og hans søn Dom (Cedric Joe), der begge bliver fanget af den onde A.I., Al-G Rhythm (Don Cheadle).

For at redde sin søn må James samle et basketballhold bestående af Looney Tunes-karakterer, der skal vinde den ultimative basketballkamp mod Al-G Rhythm’s Goon Squad.

Warner Bros. bruger traileren på at spænde sine muskler og vise os hvor mange karakterer, de egentlig har rettighederne til. Vi ser blandt andre en drage fra “Game of Thrones”, jernkæmpen fra “Drengen og jernkæmpen” samt familien flintsone.

Traileren er desuden propfyldt med easter eggs, hvilket Warner Bros. opfordrer os til og hjælper os med at finde i deres påske-trailer.

I forlængelse af trailerens premiere har Warner Bros. offentliggjort, at Lola Bunny får en ny stemme. Denne gang er det MCU- og “Euphoria”-stjernen Zendaya, der skal bringe karakteren til live.

Læs også: “Looney Tunes’ stinkdyr Pepe Le Puh vil ikke længere blive brugt af Warner Bros.”

Den længe ventede “Space Jam”-opfølger instrueres af “Girls Trip”-instruktør Malcolm D. Lee og produceres af “Black Panther”-instruktør Ryan Coogler.

“Space Jam: A New Legacy” har dansk premiere den 15. juli.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Durante 3 år siden

Den ser da ud til at bevare lidt af ånden fra den første film... vi får se om der er lidt mere i filmen end et nostalgitrip
Gravatar

#2 The_Corrector 3 år siden

Ser faktisk ikke helt tosset ud.
Gravatar

#3 compax 3 år siden

Jeg har aldrig kunne lide Space Jam... var mega skuffet over den da jeg så den tilbage i 90'erne da den udkom.... håbede nok på at den var mere over i Roger Rabbit stilen, som efter min mening var og stadig er fantastisk.
Meen denne her skal da ses, om ikke andet så i hvert fald sammen med mine unger.
Gravatar

#4 Blandet Landhandel 3 år siden

#3 ok tak for info

Skriv ny kommentar: