Summit Entertainment har udsendt den første trailer til thrilleren “Man on a Ledge”, der er instrueret af den danske instruktør Asger Leth og har Sam Worthington i hovedrollen.
“Man on a Ledge” omhandler politimanden Nick, der på trods af sin uskyld er sat i fængsel for at stjæle en diamant til 30 mio. dollars. I et forsøg på at rense sit navn flygter Nick fra fængslet og stiller sig ud nær kanten af et højhus.
Herfra kommer han i snak med den kvindelige psykolog, der skal få ham sikkert ned derfra – men hvad ingen andre ved er, at i et forsøg på at bevise sin uskyld, og vise at det var et job gjort indefra, får Nick samtidig udført et high-tech kup af den diamant, som han i første omgang blev fængslet for at have stjålet.
Udover Worthington medvirker bl.a. også Elizabeth Banks, Ed Harris og Jamie Bell i filmen, der udkommer i løbet af 2012.
#1 dunga 13 år siden
#2 traun 13 år siden
#3 elwood 13 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 Deckard 13 år siden
#5 Lehrmann 13 år siden
Er det på grund af den dokumentar han lavede for nogle år siden om nogle gangsters, som igen mindede om "City of God"?
#6 HonoDelLoce 13 år siden
Var jeg den eneste, der tænkte "huh??" da der midt i den hurtige klipning til sidst i traileren pludselig stod en kvinde i undertøj?
#7 traun 13 år siden
Der twister du den!
#8 Aggeri 13 år siden
#9 PJP 13 år siden
Den minder da en lille smule om Phone Booth ? :P (part from the oceans eleven part)
#10 Metalhammer 13 år siden
Hvis man tænker over hvem hans far er, er det måske ikke så underligt ;)
Ligner en ganske interessant thriller, og fedt at se at danske instruktører rykker til gode produktioner i Hollywood.