Det er så godt som bekræftet, at Jason Momoa får rollen som Aquaman i Zack Snyders “Batman V Superman: Dawn of Justice”. Der er dog højst sandsynligt tale om en lille rolle, som så bliver udvidet i en solo-film.
Se også: Jason Momoa er Aquaman i “Batman V Superman: Dawn of Justice”
Warner Bros. har nemlig placeret en lang række film på forskellige datoer fra 2016 til 2020, og en af dem er “Aquaman”. Nu har filmstudiet så hyret to forskellige forfattere til projektet.
De to forfattere skal dog ikke arbejde sammen om et enkelt manuskript – de skal hver især skrive deres eget manuskript, og filmstudiet vil derefter vælge det bedste eller tage de elementer de kan lide, og sammensætte dem.
HitFix bringer nyheden, der fortæller at de to manuskriptforfattere er Will Beall, der tidligere har skrevet ”Gangster Squad” samt Kurt Johnstad, der stod bag manuskriptet til “300” og dette års fortsættelse, ”300: Rise of an Empire”.
Det vides ikke præcis hvornår “Aquaman” vil få premiere eller hvem der skal instruere, men vores første kig på superhelten fra Atlantis får vi højst sandsynligt, når “Batman V Superman” har premiere i 2016.
#1 Kviesgaard 10 år siden
#2 Hive 10 år siden
#3 Den fede 10 år siden
Det er da bare et spørgsmål om at finde en frisør over gennemsnittet. Men jeg håber det. Det vil være det perfekte prik over i'et på den trefork, Zach Snyder forhåbentlig hamrer igennem folks fordomme. De fleste haters aner ikke, hvor badass en karakter Aquaman har udviklet sig til at være.
Mht. nyheden er det svært at forholde sig til to så grønne gutter. De har skrevet film, der i høj grad mere fokuserer på stil end historie. Men hey, Zach kender jo den ene fra "300", så han må jo have tillid til ham.
#4 Kviesgaard 10 år siden
Lige netop Zack Snyders stil er jeg personligt blevet mindre og mindre begejstret for. Især efter Man of Steel.