Lige siden april har Denzel Washington været tildelt hovedrollen i Tony Scotts kommende thriller-drama “Unstoppable”, der efter planen skulle starte optagelser til efteråret.

“Unstoppable” handler om en erfaren ingeniør (Washington), som sammen med en ung konduktør hopper ombord på et tog for at stoppe en løbsk vogn med giftige kemikalier.

Efter at have ventet i ca. 3 måneder på at 20th Century Fox skulle fastsætte et budget, skulle Washington nu ifølge kilder have valgt at forlade projektet til fordel for andre film, der kan holde ham beskæftiget dette efterår.

20th Century Fox skulle dog efter sigende have lavet et nyt tilbud, som evt. kan friste Washington til at genoverveje sin beslutning.

Næste gang, Denzel Washington er aktiv på det store lærred, er i “Kapring af Metro 1 2 3”, der ligeledes er instrueret af Tony Scott og har dansk premiere 7. august.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Frederik 15 år siden

Øv. Chris Pine kan nok ikke bære den alene.
Gravatar

#2 Ericmase 15 år siden

Glæder mig ellers til "The Taking of Pelham 1 2 3". :)
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: