Med mindre man fra start har set sig sur på Cronenberg, fordi “A History of Violence” ikke indeholder talende skrivemaskiner, betontung symbolik eller muterende mænd, er der ikke meget man vil kunne sætte fingeren på. Men det vil der nok blive gjort under alle omstændigheder, for som bekendt er det eneste, som fans elsker mere end at rose deres idoler til skyerne, at trække dem rundt i mudderet. Fred være med dem. Så kan vi andre nyde denne lille guldklump, som kun sjældent ikke formår at holde balancen imellem det tragiske og det komiske, før den endelige, mageløse scene, af den slags man sjældent finder i moderne amerikanske film.

På mange måder er det her, ligesom “The Fly”, eftertænksom og nuanceret underholdning maskeret som typisk Hollywood guf. Hvis filmens misledende ydre skyldes et ønske om større finansiel indtjening, er det helt okay med undertegnede. Alt for at Cronenberg endnu en gang kan få hænderne op af lommen, gribe fat om filmmediets strube og give det et lille, fast ryst.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#61 filmz-ab 14 år siden

#60

Jup, fik lige stødt på denne her tråd, og ville give kredit til denne film.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#62 davenport 14 år siden

Aragon er for seeej mand! ;)
Ja, rigtig fed film!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#63 jessup 14 år siden

Er det virklig 5 år siden den havde premiere ? for satan tiden går hurtigt.
This is just until June
Gravatar

#64 RasmusFL 14 år siden

... men lad dig ikke narre, for denne film gemmer på meget mere...


Citat #59

Må man høre hvad dette er? Hvis det er den voldelige faderfigur, der påvirker sønnen og voldens generelt ødelægende indflydelse på tingene i filmen, så er der skam ikke noget at blive 'narret' af, da Cronenberg overtæller det helt utrolig kluntet. Eller gemmer filmen rent faktisk på mere?
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#65 AP 14 år siden

#64 det kunne jeg egentlig også godt tænke mig at høre. Viggo Mortensen og Maria Bello spiller ganske vist godt, men ellers fandt jeg også fandt filmen ret ligegyldig og alt for overfortalt. Det kan godt være at den skal være samfundskritisk, men det gør ikke filmen god.

Det er et stykke tid siden jeg så den så jeg kan ikke komme med en karakter, men jeg trænger nu ikke til et gensyn :-)
Gravatar

#66 BN 14 år siden

AP (65) skrev:
#64 det kunne jeg egentlig også godt tænke mig at høre. Viggo Mortensen og Maria Bello spiller ganske vist godt, men ellers fandt jeg også fandt filmen ret ligegyldig og alt for overfortalt. Det kan godt være at den skal være samfundskritisk, men det gør ikke filmen god.

Det er et stykke tid siden jeg så den så jeg kan ikke komme med en karakter, men jeg trænger nu ikke til et gensyn :-)


Skal den være samfundskritisk? ... Jeg opfatter den nu "bare" som et følelsesladet drama om et familie, der oplever deres livs værste krise. Og så ser jeg noget smukt og positivt i filmens indirekte budskab om, at ethvert menneske kan ændre sig til det bedre i kraft af et valg, ja, har ret til chancen for et nyt liv.

Jeg ved ikke, om filmen gemmer på mere under overfladen. Men jeg ved, at dens styrke ligger i alt det usagte, i de følelser der mere formidles med blikke og kropssprog end med ord. Der er intet i den film der overfortælles, endsige overforklares med ord. Det er en historie der fortælles via især Viggo Mortensens underspillede præstation, men også via tavshed og stemning - tag blot scenerne mellem far og søn, mellem mand og hustru og ikke mindst slutscenen.

Flot, flot filmkunst, hvis du spørger mig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#67 Patriarch 14 år siden

#66

Jeg ser stort set enig.

Jeg ved ikke, om filmen gemmer på mere under overfladen. Men jeg ved, at dens styrke ligger i alt det usagte, i de følelser der mere formidles med blikke og kropssprog end med ord.


Helt sikkert. Specielt slutningen... Men

Der er intet i den film der overfortælles, endsige overforklares med ord


Jeg kan godt lidt følge kritikken med at nogle dele er overfortalt. Der er visse scener med sønnen og hans udvikling der gengives noget klodset og utroværdigt. Mobbescenen f.eks. virker ret urealistisk, sammenlignet med resten af filme.

Men, men men... Det er en super film, og langt hen af vejen er jeg enig med at filmens styrke er faktisk det underspillede og usagte.. men det glipper lige her og der.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#68 Morten Vejlgaard Just 14 år siden

#64 Som jeg forstår og husker filmen, så opstiller den et ret sindrigt paradoks om vold og vold på film. I første halvdel viser form og indhold, hvordan vold avler vold - voldens spiral. Imens den surreelle anden halvdel lidt provokerende demonstrerer, at jeg som beskuer selv underholdes og fascineres af vold - jeg blev selv ganske revet med af Viggos voldsorgie - hvorfor filmen peger ud på mig og siger: "hey, nu har jeg lige vist dig, at vold er noget skidt og nu sidder du og jubler over volden - kan du selv se dilemmaet". Er en af de film, jeg har grublet irriterende længe over. :)
Gravatar

#69 filmz-ab 14 år siden

#64

Rasmus, nu ved jeg også godt du ikke kan lide Cronenberg, så uanset hvad jeg siger, så vil du fastholde i din mening (og det er selvfølgelig ok) men her er min vurdering.

Som jeg sagde, så er filmen udadtil ganske ordinær (enkelt setup) men Cronenberg vil mere. (Ras, jeg kan henvise dig til Thomas Nielsen's gode indlæg på scope, som jeg er rørende enig i). Men det er en film og voldens væsen, og rejser det store spørgsmål op omkring arv og miljø. Det er ikke kun Viggo's søn der påvirkes, men også Viggo's karakter, der igennem hele livet måtte se sig slået af sin voldelige storbror, og som der hentydes i ganske små dialogscener, har dette ganske vist noget at gøre med arven fra forældren (igen hentyder Hurt, hvordan han blev banket af sin mor, fordi han forsøgte at kvæle viggo da de var børn). Vold avler vold så at sige. Alt dette er absolut ikke åbenlyst i filmen, eller overforklaret, så kender du ihvertfald ikke til Cronenbergs film.

Derudover har du Viggo's fabelagtige karakter/præstation. Han kan skifte fra den søde familie far, til den mest lede satan, UDEN at gøre en skid andet end skifte lidt i øjenregionen. Det er så smukt skuespil. Hans rolle er kompleks, og meget af det er faktisk overladt til fantasien, da der kun antydes i små sekvenser, hvad han var for en gut før i tiden, inden han "dræbte sit sande jeg og blev en anden", eller gjorde han? Det er også en film om fortidens synder. Kan man slippe fri, eller vil de altid forfølge en, til trods for man er en anden person? Derudover har du kontrasten i sexscenerne mellem Viggo og Bello, på trapperne, hvor hendes karakter ender med at være dybt fascineret af denne syge mand, der er alt andet end den søde mand, hun kender. Igen er Cronenberg fræk nok til at sige, at vi alle er fascineret af vold - og det er så sandt.


Hvad med åbningsscenen med de to hillbillies, hvor Viggo's lille datter drømmer om (eller gør hun, måske er episoden god nok, altså hvor de skyder barnet). Hvis det er drømmen, så synes jeg den illustrerer ret godt, at virkeligheden overgår drømmen eller fantasien, og at vold desværre ikke kun findes i drømme, og monstre ikke findes, som forældrene i filmen siger til datteren - det er en naivt trøst.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#70 filmz-ab 14 år siden

Jeg mente, at monstre findes, men forældrene siger det modsatte til datteren, i håb om at trøste hende efter hendes mareridt.

Så har vi den åbne slutningen, hvor der ingen dialog er, men blot stilhed - hvad skal der ske, hvor meget kan repareres, fortsætter volden, kan konen elske to personligheder? Jeg synes der er meget i denne film, og måske har jeg undladt noget, men det er også noget tid siden jeg så den, men husker den ret godt, da den står stærkt hus mig. Cronenberg er en sand mester med de her film om identitet-kriser, vold osv.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: