Men heldigvis lader Whedon og hans veloplagte skuespillere aldrig spektaklet overskygge de spektakulære superhelte. Jovist, special effects og kulørte kostumer er flotte at se på, men det er ikke den slags, der kan få 142 minutter til at flyve af sted. Det kan til gengæld det blændende samspil mellem Chris Hemsworth (Thor; ikke verdens bedste skuespiller, men hamrende karismatisk), Chris Evans (Captain America; pokkers charmerende), Mark Ruffallo (Hulk; superb som altid) og førnævnte Downey Jr. Dygtige stjerner som Samuel L. Jackson, Scarlett Johansson og Jeremy Renner brillerer også i mindre, men mindeværdige biroller, og så var det en genistreg at gøre den magtsyge halvgud Loke (Tom Hiddleston) til historiens hovedskurk. Hiddleston var det bedste i “Thor”, og her er han endnu et stærkt trumfkort i Whedons imponerende kortstak. To timers bedre underholdning mønstres næppe i år.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 Babo84 12 år siden

misuma (68) skrev:
rulleteksten viser sit grimme fjæs.


Det har jeg nu flere gange. Folk klappede af transformers 2 da jeg så den.
Gravatar

#72 BN 12 år siden

PredatorX (64) skrev:
Eller også er det bare fordi det tredje og afsluttende kapitel, bare aldrig har været en særlig god film.


Uha, det er den bedste af dem! Men strengt taget finder jeg dem alle lige gode.

PredatorX (64) skrev:
Men min kommentar var nu mest med King kong og The lovely Bones i tankerne, hvor historierne simpelthen var for dårligt skrevet og sat sammen.


Her må jeg igen erklære mig vildt uenig, ihvertfald for førstnævnte films vedkommende. 'King Kong - Extended edition' er filmmagi når det er bedst. Det syntes jeg ikke første og anden gang. Men tredje gang var jeg solgt. ..... 'The Lovely Bones' har jeg ikke set, og der er heller ikke noget ved den der giver mig lyst til at se den nogensinde - min fornemmelse siger mig, at du har ret angående dens kvaliteter eller mangel på samme.

PredatorX (64) skrev:
Jeg kan sagtens forstå din tankegang og holdning, og jeg tænkte præcis det samme indtil The Avengers havde godt fat i mig i nat. Den er bare sindssygt underholdende! Jeg har sjældent været så fornøjet i en biograf - det er i hvert fald et godt stykke tid siden :)


Argh! Din begejstring smitter. Det ender nok med, at jeg en dag giver den et kig i hjemmebiffen. ;-)

PredatorX (64) skrev:
Stod det til mig, skulle Dansk Sprognævn gå planken ud :D Erh.. hvis jeg altså var pirat.


Dog skulle vi først lige sikre os, at vi befandt i et haj-fyldt farvand.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#73 BN 12 år siden

Babo84 (67) skrev:
Du regner ikke med at se verdens bedste, gør du? :)


Jamen, den HAR jeg jo set. ;-D
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#74 PredatorX 12 år siden

BN (72) skrev:
Uha, det er den bedste af dem! Men strengt taget finder jeg dem alle lige gode.


Også slutningen? Eller mangel på samme...

BN (72) skrev:
Her må jeg igen erklære mig vildt uenig, ihvertfald for førstnævnte films vedkommende. 'King Kong - Extended edition' er filmmagi når det er bedst. Det syntes jeg ikke første og anden gang. Men tredje gang var jeg solgt. ..... 'The Lovely Bones' har jeg ikke set, og der er heller ikke noget ved den der giver mig lyst til at se den nogensinde - min fornemmelse siger mig, at du har ret angående dens kvaliteter eller mangel på samme.


Havde det bare været en 2 timers adventure film i stil med Indiana Jones, sådan som det først var tænkt, så ville jeg sikkert have elsket filmen! Men der er fyldt alt for meget pladder på en historie, som dybest set "bare" er en monster film. Dialogen er så klichéfyldt at det er helt ulideligt :( Den er dog lækkert designet og lavet, så jeg ser af og til Skulle Island sekvenserne :)

Men når nu vi er så uenige omkring King Kong, så kan det jo være du vil kunne lide The Lovely Bones :)

BN (72) skrev:
Argh! Din begejstring smitter. Det ender nok med, at jeg en dag giver den et kig i hjemmebiffen. ;-)


Ja det må du ikke snyde dig selv for! Uanset hvad, er jeg sikker på du kan se dens kvaliteter. Det er godt håndværk :)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#75 Ericmase 12 år siden

Har lige været inde og se den og jeg må bare sige dette: det er den bedste superhelte-film siden The Dark Knight! Aldrig i så lang tid har jeg grint så meget gennem en film som denne. Den havde den helt perfekte form for humor, den rigtige form for action og en syret omgang cinematography. Skuespillerne var bare "lovely" hele vejen! Den får 6/6 stjerner herfra.

Simpelt: Perfekt superhelte-film skruet rigtigt sammen!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#76 BN 12 år siden

PredatorX (74) skrev:
Også slutningen? Eller mangel på samme...


Hehe ... Ja, også den.

PredatorX (74) skrev:
Men når nu vi er så uenige omkring King Kong, så kan det jo være du vil kunne lide The Lovely Bones :)


Niks. Hvis en film ikke på forhånd tiltaler mig med sin historie og i kraft af trailers og klip, samt anmeldelser, så er alt håb ude. ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#77 evermind 12 år siden

Tak for anmeldelsen, Johan - glæder mig så SUPERmeget! :D
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#78 Twister 12 år siden

Så fik jeg også set den.

Det er ikke en så intellektuel superheltefilm som f.eks. Watchmen og TDK, og filmen bliver nok ikke hængene i ens hoved med en masse stof til eftertanke (men hvem havde også forventet eller for den sags skyld krævet, det), men The Avengers leverer action-underholdning på et niveau der overmatcher enhver anden superheltefilm. Det der for alvor får filmen til at fungere er dog et knivskarpt manuskript der iscenesætter alle heltene fornemt og hvor næsten alle dialog scener indeholder one-liners der fungerer (filmen er sjov på den gode måde), samtidig med at sammenspillet mellem de forskellige karakterer er med til at gøre heltene interessante og relevante for filmen, så man faktisk er interesseret i at følge dem i de store action scener og deres indbyrdes problemer (filmen er fyldt med fanservice på dette punkt, med det integreres fornemt så alle kan være med og nyde showet). Det er mig stadig en gåde hvordan så mange store "ego-karakterer" kan fungere i 'en film, men Whedon får det simpelthen til at fungere. Kun et par enkelte gange virkede et par scener en smule for konstruerede, men det er ikke noget der forhindrer filmen i at være fabelagtig underholdning. Det her er ikke filmen der for alvor borer i karaktererne og tager fat i deres individuelle problemer, fra deres respektive solo-film. Men jeg tilgiver til en vis grad dette fordi filmen gør det soleklart at den handler om holdet, og ikke individerne. Det havde i min optik gjort filmen perfekt hvis ovenstående også var inkluderet succesfuldt, men det er et hul som The Avengers tydeligvis overlader til de forskellige solofilm.

Transformers II og III kunne lære meget her.

The Avengers er popcornunderholdning på højt plan. Det fungerer!

5/6
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#79 Hr. Nielsen 12 år siden

Babo84 (67) skrev:
Den er ikke særlig interessant
Er du spåkone eller prøver du blot at udvise en form for arrogance, som ikke står mål med mit korte udsagn og som absolut IKKE klæder dig (eller måske har jeg bare for høje tanker om dig, trods alt?;) I hvert fald et underligt udsagn, nu jeg tænker over det????.....
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#80 Batsy 12 år siden

Glæder mig virkelig til den her film nu, godt jeg har fået løn!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: